15. november 2019
Udvalgsformand Tine Hessner (RV) havde fornøjelsen af at uddele årets kulturpris til formanden for Værløseegnens Historiske Forenings Arkæologigruppe, Niels Bødker Thomsen.
gallery icon

Se billedserie

Udvalgsformand Tine Hessner (RV) havde fornøjelsen af at uddele årets kulturpris til formanden for Værløseegnens Historiske Forenings Arkæologigruppe, Niels Bødker Thomsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Niels og Alugod vandt kulturprisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels og Alugod vandt kulturprisen
Furesø - 01. november 2019 kl. 09:56
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i 1967 flyttede vendelboen Niels Bødker Thomsen til Værløse. Noget af det første han stødte på, var et årsskrift fra Værløse Lokalhistoriske Forening. Her læste han om gravfundet Alugod og blev straks fascineret af den unge kvindes historie.

- Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte slog for hendes skæbne, og så var jeg solgt. Jeg er forelsket i hende, fortæller Niels Bødker Thomsen.

1800 år efter Alugods begravelse kunne han med stolthed præsentere Alugods buste ved en ceremoni på Furesø Rådhus. Sammen med en gruppe medsammensvorne lykkedes det Niels Bødker Thomsen at rejse 90.000 kroner til rekonstruktionen af Aluguds ansigt.

- Det var en hård kamp, men vi snakkede godt for vores sag, forklarer Niels Bødker Thomsen, som også er blevet præmieret med hædersbevisningen Årets Arkæolog i år.

Onsdag aften stod han så på podiet sammen med fem andre gode kandidater til Furesøs Kulturpris. Men det var Årets Arkæolog, som løb med prisen og de 10.000 kroner.

- Jeg er meget glad og stolt. Men på en eller anden måde har vi allesammen vundet i dag. Ikke mindst lokalhistorien har vundet, siger Niels Bødker Thomsen.

Tankerne begyndte hurtigt at kredse omkring præmiechecken på 10.000 kroner. De skal naturligvis gå til Alugod.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der blev rejst en mindesten, hvor hun blev fundet. Det skal være med navn og hendes portræt på stenen. Det er en mulighed, som vil kigge nærmere på, siger Niels Bødker Thomsen.

Alugod menes at være en prinsesse fra fyrstefamilien på Himlingeøje ved Stevns. Hun blev giftet bort til en lokal stormand i Værløseområdet, men døde kort efter. Hun blev begravet med brudekjole og rige gaver ved Vandskelsvejen. Hendes grav blev fundet under 2. verdenskrig. I dag er hendes ansigt udstillet på Furesø Museer.

Niels Bødker Thomsen var oppe imod et stærkt felt. Digteren Jesper B. Korndal var nomineret for at sætte ord på sin barndom i Farum med digtsamlingen 3520 Korndal. Den tidligere flyveleder Mogens Houman var nomineret for sine passionerede foredrag om Flyvestation Værløse og flyvekontrol. Ole B. Kristensens indsats har kredset omkring forfatteren Knud Hjortø. Charlotte Søllner Hernø for sin enorme indsats for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening og endelige var ægteparret Kaja og Niels Pihl nomineret for deres arrangementer af Åkande-Opera i deres hjem.

grafik køb billede