20. november 2019
Mere end 600 besøgte søndagens loppemarked i Hareskovhallen. Det gav 37.000 kroner til Knæk Cancer.
Mere end 600 besøgte søndagens loppemarked i Hareskovhallen. Det gav 37.000 kroner til Knæk Cancer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Maria jubler over resultatet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maria jubler over resultatet
Furesø - 22. oktober 2019 kl. 14:28
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indimellem kan en idé vokse ud af rammerne og skabe et fællesskab. Sådan gik det, da Maria Fosgerau arrangerede et loppemarked i Hareskovhallen til fordel for Knæk Cancer.

- Det var en sindssyg stor succes. Jeg er megaglad. Jeg har opnået præcis det, som jeg ville. Jeg er super stolt og glad over beløbet. Det er jo helt vildt, at vi lykkedes med det. Jeg havde overhovedet ikke turde håbe på så flot et beløb. siger Maria Fosgerau.

Hun lod sig inspirere af sin arbejdsplads, som bruger motion til at samle medarbejderne om en indsamling til Knæk Cancer. Maria arrangerede et loppemarked i Hareskovhallen og fik solid opbakning fra Hareskov IF Fodbold.

På få uger lykkedes det at fylde 80 borde med stande. Tilbage var så bekymringen om, hvorvidt der overhovedet ville komme købere til alle de fine loppemarkedsvarer. Der gjorde der. Også i den grad.

Mere end 600 gæster kiggede forbi loppemarkedet i Hareskovhallen i søndags, og indsamlingen til fordel for Knæk Cancer nåede op på imponerede 30.700 kroner.

Undervejs råbte Maria Fosgerau indsamlingsresultat op. I starten kneb det med at komme over 3.000 kroner, men pludselig gik der hul på bylden, og der blev klappet, efterhånden som tallet voksede.

- Jeg oplevede især, at børnene støttede op og var rundt og købe. Det var vigtigt for mig, at børnene fik oplevelsen af, at det går til et godt formål. Det er vigtigt at tage det med til senere i livet, forklarer Maria Fosgerau og fortsætter:

- Der blev lavet et fællesskab. Folk vil gerne bakke op om en god sag. De kom også fra Værløse og Bagsværd. Jeg tror, man havde brug for en god sag at støtte op om.

Men her stopper det ikke. Loppemarkedet vender tilbage til næste år.

- Så mange har meldt positivt tilbage om loppemarkedet og om fællesskabet. Folk har ønsket, at det bliver gentaget. Jeg har samlet en gruppe på fem stykker samt HIF Fodbold. Vi skal sætte os ned og konceptudvikle på det. Det første år er det sværeste. Nu har vi nået at bygge på. Det bliver en begivenhed, som kommer til at samle byen hvert år. Det kan jeg godt love, lyder det fra Maria Fosgerau, som godt kan mærke, at hun er slidt.

- Jeg er træt lige nu. Men på en fed måde. Jeg glæder mig allerede helt vildt til at konceptudvikle på det.

Maria ønsker at takke REMA 1000 for støtte til morgenbrød samt Europecar for at stille en bil til rådighed. Samt lokalbefolkningen for den massive støtte.

På lørdag vil beløbet på 30.700 kroner tone frem på skærmen under den store landsdækkende indsamling til fordel for Knæk Cancer.

grafik køb billede