26. november 2020
Caroline Lanner har fået mod på endnu mere hygge og fællesskab i kulturhusets Café Frk. Fryd.
gallery icon

Se billedserie

Caroline Lanner har fået mod på endnu mere hygge og fællesskab i kulturhusets Café Frk. Fryd.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mads Steffensen gæster Frk. Fryd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mads Steffensen gæster Frk. Fryd
Furesø - 30. oktober 2020 kl. 10:23
Af Mikkel Kjølby

»Det bliver godt igen«
Disse fire ord gik igen og igen, da corona-virussen ramte Danmark i marts måned. Den nybagte forpagter af caféen i Farum Kulturhus, Caroline Lanner, måtte skrive sig denne sætning bag øret. For de store planer om fællesspisning og hygge med kendte entertainere blev sat på pause og først efter en indsamling stod det klart, at Frk. Fryd kunne komme i gang med at skabe fællesskab.

Den 1. september blev det skudt i gang med fællesspisning og musik ved Anette Heick. Siden har Ole Bondo Christensen været forbi for at holde borgmesterbanko og Henrik Launbjerg har sunget skønsang. Ved samtlige arrangementer har der været fuldt hus.

- Frk. Fryd har lyst til at skabe sammenhold og livslyst og vi vil gerne give uforglemmelige oplevelser med fællesspisning, kulturelle arrangementer og kreaværksteder for børn og kreative sjæle. Det er som om at fællesspisningen om tirsdagen bliver en større og større del af folks bevidsthed og vi håber at det bliver en del af folks hverdag fremadrettet, fortæller Caroline Lanner.

I den nærmeste fremtid får caféen besøg af navne som Mads Steffensen (kendt fra Mads & Monopolet & Kender du typen), en

'Soulfull' ny soloartist, Lars DK, som har spillet med Rugsted & Kreutzfeldt, Burhan G osv..Men der bliver også en julekoncert med Bobo Moreno.

Caroline Lanner har ikke udelukkende fokus på de hyggelige tirsdagsarrangementer med fællesspisning. Hverdagen skal også fungere, og helst i trygge rammer.

- Vi har Corona trygge rammer hvor man kan komme hele familien, som venner eller som enkelt person og nyde sin aftensmad og mange gange kan man også blive underholdt af kulturelle arrangementer, forklarer Caroline Lanner, som oplever et større ryk ind end normalt i dagtimerne, fordi mange arbejder hjemmefra.

- Det er nemt og bekvemt og vi oplever, at der efterhånden er 'faste pladser' i Frk. Fryds stue. Folk får kaffe og frokost i løbet af dagen og en del tager også aftensmaden med hjem herfra. Og så må jeg sige at nu hvor vi har fået en konditor ansat, så er der også rift om vores kager. Forleden lavede Nadja kartoffelkager, som blev revet væk på kort tid, og det varer ikke længe, inden hun går i gang med julebag, lyder det fra Caroline Lanner.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?