2. marts 2021
Den glade indehaver med diplomet som 'Månedens Butik' for januar. Foto: Pia Andersen
Den glade indehaver med diplomet som 'Månedens Butik' for januar. Foto: Pia Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lets Game vinder Månedens Butik: Det er virkelig optur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lets Game vinder Månedens Butik: Det er virkelig optur

Netcaféen Lets Game åbnede i oktober på Akacietorvet i Farum. Ejer Yusuf Yilmaz har skabt det sted, han selv savnede som ung

Furesø - 17. februar 2021 kl. 19:23
Af Louise Mørch Vilster

"Jeg er super glad for, at kunderne har valgt Lets Game. Det er virkelig optur og det største højdepunkt, mens vi har haft lukket."

Sådan lyder det begejstret fra 28-årige Yusuf Yilmaz, efter at netcaféen i Farum er blevet kåret til 'Månedens Butik' for januar.

Lets Game åbnede på Akacietorvet i den tidligere Aldibygning i oktober, men netcaféen nåede kun at have åbent i kort tid, før coronarestriktionerne tvang stedet til at lukke ned i december. Lets Game har over 90 forskellige spil, men de mest populære er Fortnite og Counterstrike, fortæller Yusuf Yilmaz.

Intet sted at gå hen

Han er selv opvokset i Farum og har nu skabt et sted, som han selv godt kunne have brugt som ung.

"Jeg ved selv, hvordan det er at være ung i Farum og ikke have noget sted at gå hen. Jeg synes, at det var et sted, der manglede, og jeg er kun glad for, at det har været muligt," siger Yusuf Yilmaz.

Han tripper lige nu efter at byde kunderne velkommen igen, men tiden under nedlukningen er ikke blevet spildt. Den er brugt på at renovere lokaler og opdatere spillene, og derudover er der et nyt samarbejde med skolerne på trapperne.

"Der er mange skoler, som har valgt at lave esport til et valgfag, og dem har vi en igangværende aftale med, hvor de kan komme herned to gange om ugen frem til sommer," siger han.

Lets Game har ifølge Yusuf Yilmaz også fået et tæt samarbejde med FC Nordsjælland, der er med i superligaen for esport kaldet eSuperligaen.

"De har et FIFA hold og vil derfor bruge vores udstyr til at træne og udvikle talenter på," siger han.

Er det snart sovetid?

Der kommer mange forskellige aldersgrupper hos netcaféen i Farum, fra gode venner i 40'erne til kolleger, der tager et par spil efter fyraften. Men ikke overraskende er der mange børn i skolealderen, og det kan måske bekymre forældrene, at åbningstiden er til kl. 2 i hverdagene og til kl. 5 i weekenden. Derfor er de opmærksomme på, at børnene ikke bliver hængende for længe om aftenen.

"Med unge skolebørn siger vi, når det bliver aftensmadstid, om de ikke skal hjem, eller vi spørger, om det ikke snart er sovetid. Mange forældre er også gode til at ringe og sige, min søn er kommet ned, vil du ikke sige, at han skal hjem. Eller de siger, at han kun må spille en time. Jeg synes, at vi er gode til at kommunere med forældrene," siger han, og tilføjer, at han ikke kan gøre det samme med en 18-årig fyr.

Lets Game har også fået flere forespørgsler om at holde fødselsdage, og det vil de gå i gang med, når restriktionerne tillader det. Yusuf Yilmaz håber på at kunne åbne igen til den første marts.

"Vi glæder og rigtig meget til at åbne. Vi savner vores gæster," siger han.

Lets Game er nu med i opløbet om at blive 'Årets Butik' i Furesø, hvor præmien er 10.000 kroner fra Handelsbanken Furesø.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?