20. oktober 2018
Hyggen er det vigtigste, men fodboldkvinderne fra Hareskov vil også gerne lære noget.
Hyggen er det vigtigste, men fodboldkvinderne fra Hareskov vil også gerne lære noget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinderne indtager fodboldbanen i Hareskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinderne indtager fodboldbanen i Hareskov
Furesø - 02. marts 2018 kl. 14:11
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HIFs kvindetræner Frank Henriksen er tæt på at mønstre et 11-mandshold. Han mangler kun en målmand for at nå målet.

En henslængt bemærkning en mørk aften på kunstgræsbanen i Værløse blev starten på et lille eventyr for kvindefodbolden i Hareskov.

Frank Henriksen havde gennem 20 år været træner/holdleder for et lukket herrehold i Værløse Boldklub, men netop som holdet havde spillet den sidste kamp, overtog kvinderne fra HIF Oldgirls banen, og det blev nævnt, at de da godt kunne overtage træneren. Frank Henriksen tænkte lidt over det. Arrangerede nogle prøvetræninger, og så var skiftet en realitet.

Tre et halvt år senere er kvindeafdelingen i HIF fodbold vokset fra 15 til 32 aktive spillere. Frank Henriksen herser og hygger om spillerne hver tirsdag. Når der ikke lige er kamp for spillerne, som er fordelt på to hold, et 8-mandshold for seniorer og et 8-mandshold for oldgirls.

- Det er først og fremmest hygge, men spillerne kan godt lide at lære noget og tager det seriøst til træning og kamp. Vi træner kun en gang om ugen, for det er, hvad spillerne har tid til med familie, karriere, studier og meget andet om ørerne, fortæller Frank Henriksen.

Nu er truppen efterhånden blevet så stor, at han lurer på at tilmelde et 11-mandshold i den laveste række, som hedder kvindeserie 2. Det vil være første gang siden Kirke Værløse IFs storhedstid i starten af 1990´erne af Værløse-delen af Furesø Kommune har et 11-mandshold for kvinder. Men der er et problem.

- Vi mangler en målmand til et 11-mandshold. Hvis vi ikke finder en, så må vi vente til efterårssæsonen med at tilmelde et hold i serie 2, forklarer Frank Henriksen.

Han har allerede tre spillere til prøvetræning og flere er formentlig på vej, for der er et hul i kvindefodbold i dette område, men målmanden lader vente på sig.

Det gør succesen i pigeafdelingen til gengæld ikke. HIF har intet mindre 154 pigespillere, men vægten er i U14.

- Der går et par år, før U14-pigerne er klar til at tage over på seniorplan. Det må vi tage i det rigtige tempo, siger Frank Henriksen.

Hareskov IF har sendt træneren på diverse kurser, så han i dag har B-licens og i princippet kunne tage højererangerede hold, men det har han nu ikke nogen planer om.

- Jeg hygger mig med det, siger Frank Henriksen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk