25. marts 2019
Fem Kruse-elever er videre i Georg Mohr-konkurrencen. Fra venstre er det: Alex Villaro Krüger, Christian Bertram, Magnus Edstrand, Jingdan Hua og Mikkel Haagh
Fem Kruse-elever er videre i Georg Mohr-konkurrencen. Fra venstre er det: Alex Villaro Krüger, Christian Bertram, Magnus Edstrand, Jingdan Hua og Mikkel Haagh
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kruses til tops i matematikdyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kruses til tops i matematikdyst
Furesø - 21. februar 2019 kl. 14:00
Af Redaktionen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden Georg Mohr-konkurrencens begyndelse i 1991 har intet gymnasium været så overrepræsenteret blandt vinderne, som Kruses Gymnasium er i år. Fem af konkurrencens 47 vindere kommer fra Kruse, og én af dem endda fra grundskolen.

De fem Kruse-elever er Alex Villaro Krüger, Magnus Edstrand, Jingdan Hua og Christian Bertram fra Kruses Gymnasium og Mikkel Haagh fra 9. klasse i grundskolen.

Kruse-elevernes matematiske overtag glæder Kruses uddannelseschef Esben Wendt Lorenzen, som selv underviser i matematik og desuden har haft fornøjelsen af at være med tre af de dygtige matematikelever til en præstigefuld matematikkonkurrence i Kasakhstan i sidste måned.

- Det er meget imponerende, at fem af vinderne kommer her fra Kruse, og det viser noget om, at talentarbejdet begynder allerede i grundskolen. Der er jo ingen tvivl om, at vi gerne ser os selv som centrum i regionen for elever med interesse for det naturfaglige, siger Esben Wendt Lorenzen.

Marie Kruses Skole lægger hvert år lokaler til, når Georg Mohr afholder matematikkonkurrencen for landets mest talentfulde matematikelever i grundskolen, og i gymnasiet bliver der også afholdt talentcamps med deltagelse af de bedste matematikelever. Uddannelseschefen vurderer, at en del af forklaringen på Kruses succes bunder i netop skolens åbenhed overfor talentkonkurrencer.

- Vi har jo gennem årenes løb deltaget i mange konkurrencer og er også meget åbne for at afholde dem her. Men det er også i høj grad drevet af elevernes egen lyst til at medvirke i forskellige matematikkonkurrencer, og så er vi som skole meget interesserede i at bakke op om deres engagement, siger Esben Wendt Lorenzen.

Hvert år stiller 15.000-20.000 elever fra landets gymnasier og enkelte grundskoler til start i Georg Mohr-konkurrencen. Efter første runde er deltagerfeltet barberet ned til omkring 1.000 elever, hvoraf kun de allerbedste vinder og går videre til et seminar, der finder sted 3.-6. marts på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.

Alle fem Kruse-elever deltager i vinderseminaret, hvor det afgøres, hvem der skal repræsentere Danmark ved forskellige internationale matematikkonkurrencer. I 2018 var to af de fem repræsentanter på det danske matematikhold elever på Kruses Gymnasium.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede