17. december 2018
Klara Blauenfeldt er Årets Talent i Furesø Kommune.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Klara Blauenfeldt er Årets Talent i Furesø Kommune.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klara ridser på magisk vis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klara ridser på magisk vis
Furesø - 18. juli 2018 kl. 03:06
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lysten og viljen til at eksperimentere har udviklet Klara Blauenfeldts grafiske værker til et usædvanligt højt niveau.

Klara Blauenfeldt bor et stenkast fra Skovhuset og begyndte på udstillingshusets skole i 6. klasse. Det startede med maling, men efter et års tid skiftede hun stilart til grafik.

- Jeg ville prøve noget anderledes end maling og fandt hurtigt ud af, at jeg var bedre til grafik, siger Klara Blauenfeldt og forklarer sin fascination af stilarten på denne vis.

- Når man først har ridset det op, hænger man på det. Man kan ikke male det over igen.

Ind i en magisk verden

Hver tirsdag møder hun ind i Skovhuset. Som regel lidt forsinket, ifølge eget udsagn. Hun snakker lidt med veninden Alma, men så forsvinder hun ind i en magisk verden med musik i ørerne og motiverne i hovedet. Sådan fortsætter det indtil hun, smutter hjem lidt senere end alle de andre elever. Utallige gange er eksperimenterne gået helt galt, men indimellem er der en uventet bonus.

- Der er mange af mine værker, hvor jeg har tænkt: Hvad er dog, jeg har lavet, siger hun med et lille smil.

Men så er der også de gange, hvor tingene lykkes.

- En overgang lavede jeg altid solbriller på mine figurer. I stedet for at ridse brillerne op, fandt jeg på at putte ekstra maling på øjnene, siger Klara Blauenfeldt og viser et forbløffende flot kvindeansigt med solbriller frem.

- Nu skal jeg til at lave større motiver, hvor man kan se et ansigt i fuld størrelse med flere detaljer, forklarer Klara.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk