21. januar 2021
Thomas Kristensen og Anders Engelbrecht står bag Filmstationen, som skal videdeudvikles til en deciceret filmby. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Thomas Kristensen og Anders Engelbrecht står bag Filmstationen, som skal videdeudvikles til en deciceret filmby. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt arkitekt skal udvikle Filmstationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt arkitekt skal udvikle Filmstationen
Furesø - 24. november 2020 kl. 06:25
Af Mikkel Kjølby

Kort efter Flyvestation Værløse blev nedlagt som operativ militærbase meldte filmfolkene Anders Engelbrecht og Thomas Kristensen sig på banen med et spændende projekt. De lejede et område omkring Flyvematerielkommandoen ved Bringevej.

Siden er der produceret en stribe TV-serier, TV-shows og biograffilm i området, som også huser en stribe filmrelaterede virksomheder, kunstnere og mindre iværksættervirksomheder.

Nu er Anders Engelbrecht og Thomas Kristensen klar til at tage det næste skridt. Det 179.000 kvadratmeter store område skal udvikles til en deciceret filmby med ikke mindst et centralt placeret filmtorv foran Hangar 7 samt studier i alle størrelser, folkekøkken, værksteder og meget andet.

Til det formål har de hyret den kendte arkitekt Dorte Mandrup.

- At udvikle et sted som Filmstationen må være enhver arkitekts drøm. Det er et område fyldt med historier, rå detaljer og arkitektonisk kvalitet. Og så er Thomas Kristensen og Anders Englebrecht nogle både ambitiøse og idérige bygherrer, som jeg glæder mig til at samarbejde med, siger Dorte Mandrup og kommer med følgende beskrivelse.

- Filmstationen er sted med plads til store armbevægelser og rungende lyde. Den rå militærbases kvaliteter skal derfor ikke poleres, men snarere styrkes gennem transformationer og ved at tilføje flere, nye arkitektoniske lag til det eksisterende. Det handler om at fremkalde de iboende potentialer i en kæmpestor flyverhangar eller en kompakt F-16 bunker og gøre det til en aktiv del af filmmiljøet.

Filmtorvet skal samle
Det første spadestik i projektet bliver at binde området sammen med et nyt filmtorv, som skal agere samlingssted for områdets kreative hjerner og tiltrække besøgende fra nær og fjern. For at skabe lys og luft omkring et fremtidigt torv fjernes en eksisterende lukket murstensbygning. Herfra vil kreativiteten summe fra studier, atelierer og værksteder på de tilstødende gader og stræder.

Små grønne oaser vil skabe nye udendørs byrum på den asfalterede militærbase - heriblandt skal to beplantede siddetrapper - der kommer til at styrke forbindelsen mellem øst og vest. Mod syd vil aktiviteten komme til at brumme på en ny eventplads foran den gigantiske Hangar 7, som i dag gemmer sig bag to lagerbygninger. Hangaren får to glasskydeporte, som kan lukkes ved konferencer eller erhvervslejemål og åbnes ved større udendørs events, som koncerter eller danseshows.

Alt dette er blot første ryk i udviklingen af Danmarks største filmby. Filmstationen skal på sigt rumme alle led i filmkæden - fra uddannelse over produktion til kulturinstitutioner.

Meldingen om FIlmstationens forestående udvikling mødes med glæde af udvalgsformand Susanne Mortensen (K).

- Jeg har helt fra starten været begejstret for Filmstationen og for samarbejdet. Filmstationen bidrager med med et ganske særligt miljø og liv og det ikke alene via de aktiviteter som knytter sig til Filmstationens virke, men også i et bredere publikums- og borgerperspektiv. Filmstationen er med til at sætte Furesø kommune på landkortet på en positiv og interessant måde, lyder det fra Susanne Mortensen, som fortsætter:

- Filmstationen har hele tiden haft øje for den særlige kvalitet der er i både beliggenheden og de fysiske rammer. Derfor er det også meget glædeligt, at et nyt projekt fastholder fokus på de naturskønne omgivelser og at militærbasens "rå kvaliteter" ikke poleres, men snarere styrkes.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?