12. december 2018
Joachim Hjorting får Bornholm som sin anden hjemmebane. Han bliver Det Konservative Folkepartis eneste folketingskandidat på klippeøen. Foto: Allan Nørregaard
Joachim Hjorting får Bornholm som sin anden hjemmebane. Han bliver Det Konservative Folkepartis eneste folketingskandidat på klippeøen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Joachim Hjorting vil være Bornholms stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Joachim Hjorting vil være Bornholms stemme
Furesø - 29. november 2018 kl. 09:47
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et af Furesø Kommunes unge politiske talenter har fået en unik mulighed. 22-årige Joachim Hjorting er udpeget til spidskandidat for Det Konservative Folkeparti på Bornholm ved det kommende folketingsvalg.

Joachim Hjorting brænder for politik - lokalt og nationalt. Ved det seneste kommunalvalg fik han 109 personlige stemmer og er 2. suppleant til den konservative byrådsgruppe i Furesø. Nu kaster han sig med enormt engagement ud i sit første folketingsvalg.

- Det er en spændende og meget lærerig mulighed, siger Joachim Hjorting.

De konservatives vælgertilslutning på Bornholm har været for nedadgående. Ved det seneste folketingsvalg blev det til 1,7 procent af stemmerne. Men det skal ses i lyset af, de lidt specielle forhold på klippeøen. Der vælges som regel en fra Socialdemokratiet og en fra Venstre til Folketinget fra Bornholm. Senest blev det Lea Wermelin (S) og Peter Juel Jensen (V). Sidstnævnte var dog tæt på at miste mandatet til Dansk Folkepartis Jess Christian Persson. De tre genopstiller og udfordres altså af Joachim Hjorting.

- Jeg går ydmygt ind til opgaven. Jeg får opbakning fra den lokale bestyrelse. Jeg har sagt til dem, at hvis de vælger mig, bliver det gjort ordentligt. Det må den lokale partiforening leve op til, siger Joachim Hjorting.

Nu får han klippekort til Bornholmerflyet og forventer at bruge en del tid på Bornholm.

- Jeg tror på, at de konservative kan få det borgerlige mandat fra Bornholm. Jeg kommer til at bruge en del tid på Bornholm efter nytår., siger Joachim Hjorting og fortsætter:

- I forhold til at Bornholm befolkningsmæssigt er på størrelse med Furesø, er der utroligt mange lokale medier. Det bliver en stor del af opgaven forholde sig til lokale emner, forklarer Joachim Hjorting.

I forbindelse med præsentation af den nye folketingskandidat havde de lokale medier forberedt et par quizzer om øen, men fik ikke held til at afsløre manglende viden om Bornholm.

- Jeg havde tre ud af fire rigtige i TV2-Bornholms quiz og alle fem rigtige i P4-bornholms quiz. Jeg havde læst på lektien, lyder det fra Joachim Hjorting, som vil fokusere på fire emner: færge, forsvar, erhvervsliv og uddannelse.

I Furesøs partiforening mødes nyheden om Joachim Hjortings folketingskandidatur med stor glæde.

- Det er hans første opstilling til Folketinget, og han vil få meget af det politiske håndværk ind inder huden takket være det. Jeg synes, at det er skønt, at vores stærke talentbase bliver bemærket udenfor Furesø, siger viceborgmester Lars Carstensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk