
Tilbage i 2017 stiftede veninderne Louise Havkær og Christina Havning virksomheden Designed Learning i privaten i Hareskovby. Siden er virksomheden kommet i god gænge og udvidet med Helene Kofoed Jensen.
- Helene og jeg er på fuld tid i virksomheden. Vi får flere og flere produkter og vores varer er kommet ind i en del butikker, fortæller Louise Havkær.
Men 2020 har været et anderledes år. De store messer er aflyst med henvisning til forsamlingsforbudet. Men så fik de en anden idé.
- Vi har en stor garage og vil lave julesalg fra den. På den måde kan vores kære naboer komme forbi til en god snak, lidt varmt at drikke og en ganske lokal julegave, som er produceret bæredygtigt i Danmark - alt sammen i kombination med en god søndagstur i skoven, forklarer Louise Havkær.
Julemarkedet finder sted søndag den 6. december klokken 11 til 15 på adressen Birkevang 30 i Hareskovby.
Designed Learning udvikler produkter, der skal give mere nærvær og læring i familierne.
Det gælder en familie-planner, plakatpakker og meget mere.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her