15. oktober 2019
Solen stråler atter på de gamle Widex-bygninger. Hjemmeplejen rykker ind på adressen Ny Vestergårdsvej 23 sammen med Furesø Iværksætterhus. Fra venstre er det borgmester Ole Bondo Christensen (S), leder i hjemmeplejen Maria Rositch, medejer af Widex Anders Westermann, projektleder hos Widex LArs Schönewulf-Greulich og stifter af Furesø Iværksætterhus Mikael Boutrup. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Solen stråler atter på de gamle Widex-bygninger. Hjemmeplejen rykker ind på adressen Ny Vestergårdsvej 23 sammen med Furesø Iværksætterhus. Fra venstre er det borgmester Ole Bondo Christensen (S), leder i hjemmeplejen Maria Rositch, medejer af Widex Anders Westermann, projektleder hos Widex LArs Schönewulf-Greulich og stifter af Furesø Iværksætterhus Mikael Boutrup. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmeplejen og iværksætterhus skal sætte liv i Widex-bygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmeplejen og iværksætterhus skal sætte liv i Widex-bygning
Furesø - 21. september 2019 kl. 10:09
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det startede i en kælder i Bagsværd, men familierne Tøpholm og Westermanns fælles høreapparatvirksomhed Widex voksede og voksede. Virksomheden flyttede til Værløse på adressen Ny Vestergårdsvej 25, men så fulgte knopskydning på knopskydning, indtil Widex fyldte 16.500 kvadratmeter centralt i Værløse.

I 2007 var det ikke nok længere, og virksomheden opførte et nyt domicil på 32.000 kvadratmeter ved Lynge. Siden 2010 har bygningerne på Ny Vestergårdsvej stået tomme, men nu sker der noget.

I den nyeste af bygningerne, Ny Vestergårdsvej 23, som blev opført i 2004, knokler Mikael Boutrup for at færdiggøre Furesø Iværksætterhus i stueetagen. Iværksætterne får selskab af en flok kommunale medarbejdere, når Furesøs hjemmepleje og sygepleje rykker ind på øverste etage i bygningen. I begge tilfælde er der tale om lejeaftaler.

Hjemmeplejens personale fra Gammelgårdsvej i Farum og Hareskovhvile i Værløse kan flytte sammen på samme etage med sygeplejen fra Paltholmterrasserne og på Skovgården. I kælder og stueetage bliver der indrettet omklædning og elcykelparkering, og endelig bliver der opstillet nye elladestandere og sikret gode parkeringsforhold til hjemmeplejens mange elbiler.

- Fagligt er det et tigerspring for vores personale i sygeplejen og hjemmeplejen, som virkelig vil komme Furesøs borgere til gavn.

Vi lever alle sammen længere. Det betyder, at vores borgere får andre behov. Hvor det før var raske borgere, der havde behov for støtte og omsorg, er de ofte mere syge, og deres situationer er mere komplekse. Derudover har vores borgere i højere grad brug for hjælp til at klare sig selv i hverdagen. Derfor skal vi være dygtigere, og det bliver vi, når vi får samlet sundhedspersonalet under samme tag, fortæller leder af hjemme- og sygeplejen Carina Holst-Christensen.

Medejer af Widex, Anders Westermann, ser frem til, at der atter kommer liv i bygningerne.

- Fra Widex' side har vi brugt mange ressourcer på at skabe ny aktivitet i bygningerne. Da vi flyttede produktionen til Lynge i februar 2010 var vi meget opmærksomme på, at vi gerne ville udvikle vores gamle domicil og de her i Værløse beliggende ejendomme til noget, der kommer lokalsamfundet til gavn. Nu får vi så to lejere, som hver især har store ambitioner med bygningen, og vi glæder os til den videre proces omkring udvikling af området som helhed, siger Anders Westermann.

Tilbage står den oprindelige bygning på Ny Vestergårdsvej 25 og den gamle gård på Ny Vestergårdsvej 15-19. Dertil kommer, at virksomheden CCL Spændbeton har flytteplaner samt at Furesø Kommune arbejder med planer om at flytte driftsgården. Dermed skal der planlægges nyt hele vejen langs Ny Vestergårdsvej.

- Vi vil gerne have hele området aktiveret. Vi ser frem til en god dialog, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Widex har gennemført et såkaldt volumenstudie med henblik på at afklare gener for erhvervs og boligområderne, der grænser op til Ny Vestergårdsvej. Her var der indtegnet et sundhedshus samt boliger med velfærdsteknologi til ældre borgere.

Men alt det skal igennem en politisk proces med henblik på den videre planlægning.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede