6. december 2019
Hundene Alma og Teddy har nemlig vundet Maxi Zoo?s årlige fotokonkurrence
Hundene Alma og Teddy har nemlig vundet Maxi Zoo?s årlige fotokonkurrence
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er Farums to supermodeller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er Farums to supermodeller
Furesø - 21. november 2019 kl. 14:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farum har fået to nye supermodeller. Hundene Alma og Teddy har nemlig vundet Maxi Zoo's årlige fotokonkurrence og vil derfor komme til at forskønne én af siderne i den populære kalender for det kommende år. Flere hundrede bedårende kæledyr deltog i udvælgelsen, men det blev altså Alma og Teddy, der smeltede alles hjerter.

Mange håbefulde dyreejere har i løbet af efteråret indsendt billeder af deres bedårende kæledyr i håbet om at få dem med i Maxi Zoo's limited edition årskalender. Maxi Zoo har nemlig været på udkig efter 36 uimodståelige kæledyr, som kunne forskønne dette års kalender. Juryen kunne simpelthen ikke stå for hundene Alma og Teddy fra Farum, som derfor vil pryde én af siderne i årskalenderen for 2020.

Alma og Teddys ejer, Karin Roth, er stolt over, at hendes kæledægger er Farums nye supermodeller, selvom det selvfølgelig ikke kommer som en overraskelse for den glade hundemor. Hundene Alma og Teddy bliver da også ekstra forkælet disse dage med livretter, ligesom dagene efter den flotte offentliggørelse har budt på ekstra legetimer for Almas vedkommende og lidt ekstra forkælelse på ryggen for Teddy med nusning på maven.

Du kan se Alma og Teddy og de andre heldige vindere i Maxi Zoo's kalender for 2020, der fås gratis i Maxi Zoo Farum fra december - hvor personalet selvfølgelig er ekstra stolte af byens nye supermodeller.

grafik køb billede