18. december 2018
Jonstrup Petanque udfylder en vigtig rolle i mange menneskers liv. Klubben selv kalder det at holde folk væk fra et gadehjørne.
gallery icon

Se billedserie

Jonstrup Petanque udfylder en vigtig rolle i mange menneskers liv. Klubben selv kalder det at holde folk væk fra et gadehjørne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hellere en petanquebane end et gadehjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hellere en petanquebane end et gadehjørne
Furesø - 06. juni 2018 kl. 14:34
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har det enormt godt sammen socialt, og så holder det medlemmerne væk fra et gadehjørne, siger Jonstrup Petanques formand Jens Carlsson med en grimasse, der passer til sætningens spidsfindighed.

For Jonstrup Petanqueklubs medlemmer hører hovedsageligt til i aldersgruppen 50 plus. Men det muntre ordsprog om gadehjørnerne er et typisk eksempel på den lune stemning, når de godt 80 medlemmer mødes for at kaste kuglerne efter den lille gris, præcis som man gør på torvet i mange franske byer.

Det er efterhånden 20 år siden, at Niels Plum startede petanqueklubben på Jonstrup Seminarium. Der blev opført baner og et læskur til medlemmerne, som spiller tirsdag og torsdag formiddag og aften samt søndag formiddag.

- Vi har det fantastisk, hvor vi er. Når vi har gæster på besøg, er de allesammen glade for de smukke rammer, fortæller Jens Carlsson.

I weekenden kommer der masser af gæster, når Jonstrup Petanque er vært for en runde i Sommerlandsturneringen. Ti hold med 80 spillere vil strømme til Jonstrup for at spille mod de lokale hold i Danmarksserien og Regionalserien.

Jonstrup Petanque har også flere dygtige spillere. Jens Carlsson er for eksempel regerende dansk mester for veteraner.

For nogle år siden var klubben langt fremme med planerne om en flytning til Hangar 2 på Flyvestation Værløse. Indendørs baner kunne gøre stedet til et mekka for sporten her i landet, men i sidste ende hang det ikke sammen.

- Vi kunne ikke løfte de økonomiske rammer, men der var ellers lavet projektskitser sammen med nogle andre idrætsforeninger, forklarer Jens Carlsson, som er godt tilfreds med seminariet som spillested.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk