17. oktober 2019
Anders og Benjamin Koppel står for musikken.
Anders og Benjamin Koppel står for musikken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundlovsdag markeres i Præstegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundlovsdag markeres i Præstegården
Furesø - 23. maj 2019 kl. 13:05
Af Redaktionen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Præstegården ved Farum Kirke lægger have til den årlige grundlovsdag. Ved den første grundlovsdag i 1994 medvirkede musikeren Anders Koppel i gruppen Bazaar sammen med Peter Bastian. I år er han så tilbage sammen med sønnen Benjamin Koppel samt Alex Riel på trommer i noget af det bedste, man kan høre i den danske jazzscene. Inden koncerten med »Koppel & Koppel« er der grundlovstale med Peder Frederik Jensen, som er forfatter og bådebygger. Han er inviteret til at tale imod den kynisme og usigtsløshed, der breder sig i takt med dårlige prognoser for kommende generationer her på planeten. For Peder Frederik Jensen begynder håbet med kølen på en gammel træbåd.

Undervejs er der optræden med klovnen Tapé. Han har gæstet præstegården mange gange med sit virtuose show i tæt samspil med børn og andre cirkusglade.

Hvert år finder 5-600 mennesker vej til arrangementet, der begynder kl 14.

- Der vil sikkert komme ekstra mange, fordi dagen falder sammen med folketingsvalget, siger Jan Asmussen, der er vært for arrangementet. Han ser en direkte linje mellem valget og grundlovsdagen.

- Begge dele handler om, hvad vi vil med hinanden her i Danmark, siger han.

Der er som sædvanlig fri entré til eftermiddagen, der arrangeres af kirkerne i Farum.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede