16. juli 2019
Furesø Skatepark søger kommunal medfinansiering til fondsansøgninger. Tiden er moden til en skatepark, mener Rasmus Bogø.
Furesø Skatepark søger kommunal medfinansiering til fondsansøgninger. Tiden er moden til en skatepark, mener Rasmus Bogø.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Furesø Skatepark sender åbent brev til byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Furesø Skatepark sender åbent brev til byrådet
Furesø - 25. juni 2019 kl. 09:26
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gadeidrættens Dag på Værløse Bymidte blev en overvældende succes. Nu opfordrer Rasmus Bogø, formand for Furesø Skatepark, kommunen til at tage tyren ved hornene og få gjort visioner til virkelighed. Drømmen er en skatepark i kulturaksen på Flyvestation Værløse, som en del af større miljø med gadeidræt.

Landet over får politikerne øjnene op for fordelene og mulighederne i gadeidræt. Tag fx Thyborøn med bare 2000 indbyggere, som netop har indviet et projekt meget magen til det konkrete projekt, vi i Furesø Skatepark i snart tre år har arbejdet for at realisere, og som vi med kommunalt tilsagn kan søge fondsmidler til, lyder det fra Rasmus Bogø, som gerne ser projektet optaget på det kommunale budget.

- I Furesø har vores byråd netop nu en gylden mulighed for at prioritere den selvorganiserede idræt med sportsgrene som Street basket, løbehjul, trickrulleskøjter og skateboard ved at bære det konkrete projekt med ind i forhandlingerne om budgettet for det kommende år. En skaterpark for Furesøs børn og unge, der kan være et sundt alternativ til det stillesiddende indendørsliv mange unger fristes af i dag. Idéen er at skabe et fælles rum, hvor børn, unge og såmænd også ældre kan dyrke gadeidrætten. Vi vil tilbyde et alternativ til byens gode foreningsaktiviteter, hvor man i tæt kontakt med den smukke natur på flyvestationen kan få den friske vind i håret og samtidig være en del af et positivt selvorganiserende fællesskab. Med projektet skabes et fristed med højt til loftet, fleksible rammer og med et socialt værdifællesskab i fokus, skriver Rasmus Bogø.

Furesø Skatepark er på kort tid vokset til 250 medlemmer, og har støtteerklæringer fra tusindvis andre.

- Vi ser i dag en tendens til, at et stigende antal børn og unge efterspørger en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab til at dyrke idræt i end i den traditionelle foreningsidræt. De unge ønsker fleksible rammer, som de selv kan være med til at udfylde, hvor det sociale, værdifællesskabet og mangfoldigheden prioriteres over kampen om at komme på førsteholdet. Det er netop dette, som vi vil kunne tilbyde borgere ikke blot i vores kommune, men hele regionen, forklarer Rasmus Bogø, som håber, at der snart findes en løsning.

- Vi kan lave en fin skatepark I beton på 12-1400 m2 for 2,5 million på flyvestationen men det er ikke penge som Kommunen skal betale - vi skal nok skaffe størstedelen af pengene selv - nu handler det om at få et kommunalt tilsagn det vil sige et tilsagn om medfinansiering til fondsansøgninger så vi kan søge fonde - men vi skal gøre det sammen - vi kan ikke rykke videre uden et kommunalt tilsagn nu og det er nu byrådet har muligheden for at bære det konkrete projekt med ind i forhandlingerne om budgettet for det kommende år, skriver Rasmus Bogø.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede