5. marts 2021
Claus Jørgen Clausen i nærheden af Hareskoven, hvor stenanlæggene kan findes. Foto: Jens Berg Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Claus Jørgen Clausen i nærheden af Hareskoven, hvor stenanlæggene kan findes. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsker opfordrer: Gå på opdagelse i Hareskovens helt eget 'Stonehenge'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsker opfordrer: Gå på opdagelse i Hareskovens helt eget 'Stonehenge'

De gamle langdysser og jættestuer i Hareskoven danner et sindrigt system, som lader sig sammenligne med Stonehenge og pyramiderne i Ægypten

Furesø - 24. januar 2021 kl. 07:17
Af Jens Berg Thomsen

En gåtur i Hareskoven kan sammenlignes med at se på det berømte 'Stonehenge' i England. Claus Jørgen Clausen, der har skrevet en P.h.D. i astrofysik, fortæller, at han tit har gået ture i Hareskoven. Her ligger en række langdysser, som er sten fra grave i gamle dage. Umiddelbart kan man ikke se det, men Claus Jørgen Clausen fortæller, at stenene danner et sindrigt system, der tåler sammenligning med nogle af de mest kendte kulturarve i Verden.

"Jeg synes, at borgerne i Furesø skal have at vide, at der findes noget helt unikt kulturarv i Hareskoven, som er på linje med Stonehenge og pyramiderne i Ægypten," siger han til Furesø Avis.

Det er de såkaldte langdysser, jættestuer og andre stenanlæg, som fjerne forfædre har sat på stedet, der tilsammen udgør en slags "ur" over bestemte fuldmåneopgange. Under én hat går stenanlæggene under betegnelsen 'megalitter'.

Der findes mange af systemerne rundt omkring i både Danmark og resten af Europa. Selv er han ved at kortlægge systemet i det, der i dag er Hareskoven, men som dengang bestod af landbrugsjord.

"Systemet af sten kan bruges til at fortælle, om det er forår eller efterår, og dermed vidste beboerne på egnen dengang, hvornår de skulle så, og hvornår de skulle høste," siger han.

Men ud over det, kunne systemet også - hvis en fuldmåne stod op over et af stenanlæggene - forudse måneformørkelser, og måneformørkelser har muligvis spillet en central rolle i de daværende beboeres tro, fortæller Claus Jørgen Clausen.

Vi skal tilbage i tiden. Omkring 5.000 år tilbage. På det tidspunkt var området omkring Hareskoven beboet af den såkaldte 'tragtbærerkultur', der var en bondekultur. Tragtbærere hed de på grund af formerne på den karakteristiske keramik, som folket fremstillede.

"Det var en stenalderkultur, men den var mere kompliceret, og de kunne flere ting, end den stenalderkultur, der skulle opstå senere. Tragtbærerne havde muligvis langt mere komplicerede værktøjer til blandt andet at anlægge systemet i disse grave i form af jættestuer og langdysser," siger Claus Jørgen Clausen.

Han har en ph.d. i astrofysik, og selvom han ikke er formelt uddannet inden for arkæologi, er det en stor interesse for ham, fortæller han. Stensystemerne har han blandt andet kortlagt ved at kigge på, hvor megalitterne befinder sig og så tegnet linjer på et kort. Herefter har han tjekket, om der er gjort arkæologiske fund mellem megalitterne.

"Jeg spekulerede på, om de mon havde tabt et eller andet, mens de har vandret i lige linje mellem stensætningerne, og ganske rigtigt har arkæologer eller andre fundet blandt andet stenøkser på ruterne imellem stenene," siger han.

Som at stå midt i en sommerfugl

Måne/sol - systemet ligner, når man ser det oppefra, en sommerfugl, hvis man står inde midt i det, fortæller Claus Jørgen Clausen. Fra den midterste stensætning, kan man tegne linjer ud mod de andre jættestuer eller langdysser, hvor vores forfædre altså har kunnet spejde ud for at se, om månen eller solen stod op på en speciel måde.

"Nogle af linjerne går igen i alle denne slags systemer," siger han og fortæller, at han har fundet nogle af dem i Hareskoven.

"Jeg er ved at kortlægge systemet, men jeg er ikke færdig endnu," siger han.

Sammenligning med Stonehenge

Megalitterne i Hareskoven kan helt konkret sammenlignes med det verdensberømte megalitanlæg Stonehenge. Ifølge Claus Jørgen Clausen er komplekset af sten i Hareskoven anlagt omkring 1000 år før Stonehenge, der ligger i England. Claus Jørgen Clausen forklarer her, hvordan man sammenligner. Vi skal tilbage til billedet af en sommerfugl, hvor vinger og ben strækker sig ud fra centrum af systemet. Hvis man måler graderne på linjerne, dukker sammenligningen op.

"Man kan sammenligne med Stonehenge på grund af nogle af de retninger, jeg har målt. F.eks. retningen på omkring 150 grader fra nord. Det er en af de tre retninger på 100-, 124- og 150 grader, der går igen i alle de megalitkomplekser jeg kender. Retningen på 150 grader er Månens ydre sydlige månehverv, og den findes også i Stonehenge bare i en lidt anden retning (det bestemmes af breddegraden). Linjen på 120 grader kunne svare til de 124 grader som er tæt på Månens indre sydlige månehverv (125 grader). Da langdysserne ligger relativt højt i landskabet vil 120 graders linjen pege lidt under horisonten og man vil derfor se måneopgangen lidt forskudt mod nord. Jeg har ikke prøvet at regne på det, men 120 grades linjen ligger inden for usikkerheden for målingerne som er vurderet til +/- 6 grader når man bruger magnetkompas. Med kendskab til retningen mod de to sydlige månehverv er det faktisk muligt at finde ud af, hvornår der kan komme en måneformørkelse i sommerhalvåret (fra marts til oktober). Er det tilfældet vil en fuldmåne, som står op i retningen 100 grader (den retning er der også i Hareskoven), når fuldmånen på et andet tidspunkt (juni/juli) i løbet af året står op i retningen for et af de to sydlige månehverv, udløse en måneformørkelse. Det er på den måde, vi kan sammenligne med Stonehenge," forklarer Claus Jørgen Clausen.

Netop måneformørkelserne kan have spillet en rolle for tragtbærerfolket, forklarer han.

Skilte knoglerne ad på de døde

"Måneformørkelserne kan have været tidspunkter for, at man holdt forskellige ritualer. Langdysserne og jættestuerne var grave, og man kan ud fra arkæologiske fund konstatere, at de har skilt knoglerne på deres døde af og sat dem ind i gravene igen. Ritualet, mener man, har skullet sikre, at de døde ikke vendte tilbage til de levendes rige," siger Claus Jørgen Clausen.

Megalitsystemet i Hareskoven udskiller sig, fordi det er det største i nærheden af København. Claus Jørgen Clausen har kortlagt andre, lignende systemer rundt omkring i landet. Der findes blandt andet et system på Møn, og det største af sin slags findes ved Kalundborg, hvor megalitterne både ligger på offentlig- og privat grund. Anlægget ude på Vestsjælland er det største af sin art og fylder over 800 kvadratkilometer. Alle megalitterne i Hareskoven ligger på offentlig grund, og derfor kan man komme i nærheden af dem alle.

Nu er Claus Jørgen Clausen i dialog med et forlag om at skrive en bog om fænomenerne. Hvis man vil finde frem til de forhistoriske stenanlæg, kan man eksempelvis kigge på det kort, der står ved parkeringspladsen i krydset mellem Fægyden og Skovlystvej. Der er også en hjemmeside, der hedder www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?