6. august 2020
Områdets historie er bevaret i FIlmhusene.
gallery icon

Se billedserie

Områdets historie er bevaret i FIlmhusene.
Foto: ASTRIDKBH
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmhusene præmieret - vinder international arkitektpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmhusene præmieret - vinder international arkitektpris
Furesø - 03. juli 2020 kl. 10:00
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal lede lidt, før man finder Filmhusene på Flyvestation Værløse. Godt gemt helt ude for enden af landingsbanen finder man de 38 svanemærkede rækkehuse, som er opført af Bonava efter skitser fra Juul | Frost Arkitekter.

Camouflagen og det særprægede område er tænkt ind i projektet, og det har indbragt arkitekterne en international pris - Landezine Internationale Landscape Award 2020.

- Juryen anerkender en anderledes tilgang til det residentielle landskab, lyder det i bedømmelsen.

Juul | Frost Arkitekter har i udformningen af gårdmiljøerne taget afsæt i flyvestationens militærhistorie: de åbne gårdrum med integreret LAR-landskab er udformet med camouflage-mønsteret som forlæg, hvilket skaber forskellige offentlighedszoner og rumligheder i gårdene. Flyvestationens særprægede kulturlandskab iscenesættes og trækkes bl.a. ind i gårdrummet gennem store kig og historien bringes ned i børnehøjde med den specialtegnede fly-legeplads.

Boligerne er ens på tværs af de tre klynger, men hver klynge gives en særegen identitet gennem beplantning:

- Vi har taget afsæt i det omkringliggende landskab for at give klyngerne hver deres særegne identitet, eller bioidentitet, derved opnår vi også en høj biodiversitet i området. Med det integrerede LAR-landskab har vi ønsket at vende regnvandshåndteringen til et rekreationelt element, der binder klyngerne sammen, synliggør klimaudfordringerne og samtidig danner rammer om et godt udeliv og naboskab, fortæller Line Stybe Vestergaard, Partner med ansvar for urbanitet og landskab.

Anerkendelsen glæder Furesø Kommunes formand for Udvalget for byudvikling og bolig, Egil Hulgaard (K):

- Det glæder mig, at projektet på Flyvestationen får international opmærksomhed. I forbindelse med den kommunale planlægning af området har det fra starten været vigtigt at skabe attraktive boligområder i respektfuldt samspil med naturen. Det har været prioriteret, at der bliver bygget med udgangspunkt i stedet og historien, og at der bliver bygget bæredygtigt, samt at der bygges med henblik på identitet og fællesskab. Det er derfor glædeligt, at visionerne om landskab fra lokalplanen nu også er kommet til udtryk i en grad, så byggeriet er blevet normineret til en international pris. Der er ingen tvivl om, at med boligområdet i Sydlejren er Furesø kommune blevet en endnu mere attraktiv og grøn bosætningskommune med naturen højt på dagsordenen, siger Egil Hulgaard.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?