23. oktober 2018
Lise Milan genfortæller engagerende og medrivende de gamle sagn fra Farum Landsby. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Lise Milan genfortæller engagerende og medrivende de gamle sagn fra Farum Landsby. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farums lindorm, helhest og drage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farums lindorm, helhest og drage
Furesø - 16. juli 2018 kl. 07:40
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kreativiteten kendte ikke mange grænser i fortidens Farum. Lokale sagn fortæller både om en drage i Nørreskoven, en lindorm under majtræet på Farum Hovedgade, en helhest fra jorden under Farum Kirke og mange andre sære skabninger og hændelser.

På en gåtur rundt i landsbyen søndag formiddag genfortalte Lise Milan fra Furesø Museet nogle af de gamle historier. Det skriver Frederiksborg Amts Avis, som gik med på turen.

- Sagn er gamle historier, der foregår i gamle dage. De indeholder ofte sagnvæsener - som hekse og trolde, væsener, som ikke findes i virkeligheden, men som man i gamle dage troede fandtes. Man brugte ofte sagn til at beskrive geografien, hvorfor det lå en sø her, eller en bjerg der. Andre historier blev fortalt for at få børn til at opføre sig ordentligt. Historier om lygtemænd i moser, var for at få børnene til at holde sig væk fra mosen, fortæller Lise Milan, som begynder turen med at fortælle om lindormen under majtræet på Farum Hovedgade, det gamle træ, hvor man mødtes ti til tinge.

- Det farlige ved en lindorm var at den spiste alt, og jo mere den spiste, jo mere voksede den. Den kom til ind til Farum og hærgede og spiste køer og andre ting, og den råbte, så træerne væltede.

En gammel dame fra Norge, der kunne trylle, kastede en besværgelse over lindormen, så den blev presset under jorden og ikke kunne komme op. Den blev manet i jorden.

Men heller ikke norsk magi varer evigt. Efter 100 år stak lindormen hovedet op af jorden og brølede, så træer væltede. Mere skete ikke før endnu 100 år efter - denne gang brølede ormen to gange, så huse væltede, men heller ikke her kunne lindormen komme fri af jorden den var manet ned i.

- Men sagnet siger, at efter 300 år kommer lindormen fri, og så ødelægger den majtræet.

I dag er Majtræet faktisk ødelagt, af lynnedslag og brand. Kun stammen står tilbage.

- Måske er det et tegn på, at den er ved at komme op. Der er nogen der siger, at det er derfor, man har lagt ny asfalt på vejen, fortalte Lise Milan, som tilføjede, at hvis man tager rundt til andre byer, findes der lignende historier. Hvis der er et stort træ eller et stort monument, er der ofte historier om et sagndyr som lindormen.

Et andet af de gamle sagn fortæller lidt om landskabet i Nørreskoven - og tager udgangspunkt i et af de gamle huse i landsbyen - nemlig smedens hus på Søvej. Det hvide hus har en høj skorsten - det viser, at her var en smedje. Og der fortælles en historie om smedens smukke datter Petrine - eller rettere om Pejelars, der var dybt forelsket i Petrine. Men smeden ville kun gifte sin datter bort til en rig mand.

- Pejelars havde ingen penge, men i Nørreskoven var der en drage, der vogtede over en skat. Så han ville have fat i den skat, fortæller Lise Milan.

Desværre er han rædselslagen for dragen, så han allierer sig med den lokale helt, Ole Dybendal, der er stor og stærk. Selv om de to får hjælp af magi, da de går ud i skoven for at dræbe dragen, ender det helt galt, da dragen og Ole Dybendal sårer hinanden dødeligt, mens Pejelars stikker af.

- Blodet fossede ud af dragen, og det dannede en rende ud i skoven - som i dag er kendt som Dybendalsrenden, fortæller Lise Milan.

Ole Dybendal blev en helt i byen - men Pejelas blev ingen helt og fik ikke den smukke Petrine, men flyttede til Jylland og blev spillemand.

Hvad der skete med skatten, melder historien ikke noget om.

Lise Milan nåede også at fortælle om helhesten i Farum. I gamle dage ofrede man ofte dyr og lagde under kirkegulvet. Og da man byggede Farum Kirke for 900 år siden, var det en hest, der blev slået og bevidstløs og lagt i jorden. Siden begyndte hesten at gå igen, og sagnet siger, at ser man helhesten, er det dårligt nyt for byen, og kan i værste fald betyde, at en person dør.

- Sagnet findes i mange byer, og blev brugt til at forklare uforklarlige dødefald, eller folk der var blevet mærkelige. Så var det nok fordi, de havde set helhesten, fortæller Lise Milan.

Sagnturen i Farum Landsby gentages for alle den 14. oktober i efterårsferien.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk