17. januar 2021
Affalds-ambassadører guider beboerne i Farum Midtpunkt til at sortere affaldet korrekt. Foto: Lars Bertelsen
Affalds-ambassadører guider beboerne i Farum Midtpunkt til at sortere affaldet korrekt. Foto: Lars Bertelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farum Midtpunkt får fint besøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farum Midtpunkt får fint besøg
Furesø - 02. oktober 2020 kl. 18:30

KAMPAGNE: Miljøminister Lea Wermelin (S) kommer på mandag til Farum Midtpunkt for at lancere en cigaretskod-kampagne.

FARUM: Farum Midtpunkt er valgt som kulisse, når miljøminister Lea Wermelin (S) på mandag lancerer en cigaretskod-kampagne. Ministeren vil også kigge nærmere på boligafdelingens nye affaldssorteringssystem.

Boligafdelingen har i forbindelse med indførelsen af affaldssorteringssystemet fravalgt de løftede pegefingre til fordel for motivation og adfærdsdesign.

- Vi er af den klare overbevisning, at vi får dette til at lykkes med motivation fremfor løftede pegefingre - det har vi forsøgt med hundredvis af gange, og vi kan efterhånden konstatere, at det ikke virker. Et af vores tiltag har været at fokusere på den personlige kontakt til beboerne. Derfor har vi arbejdet med affaldsambassadører blandt de ansatte i Farum Midtpunkt, og det har været en stor succes, siger afdelingsleder for Farum Midtpunkt, Palle Rye.

- Ambassadørernes første opgave var at stemme dørklokker for at omdele startpakker. Her mødte de beboerne og fik en snak med dem om sortering, hvor ambassadørerne havde mulighed for at motivere beboerne, og hvor beboerne havde mulighed for at få svar på deres spørgsmål til affaldssorteringen.

Miljøminister Lea Wermelin får syn for sagen på mandag.

- Alt for meget affald ender desværre i naturen. Derfor er det dejligt, at så mange har taget godt imod kampagnen #SkodfritDanmark, og at flere almene boliger har bedt om at få besøg af de store cigaretskod for at sætte fokus på, at affald skal i skraldespanden. Vi skal gøre op med brug-og-smid-væk kulturen, og genanvende og genbruge langt flere ressourcer. Her kan vi alle gøre en grøn forskel ved at sortere vores affald og smide det i de rette skraldespande. Det er de jo i fuld gang med i Farum Midtpunkt, og det glæder jeg mig til at høre mere om, siger miljøminister Lea Wermelin.

Kampagnen sætter fokus på den store mængde af mikroplast, som cigaretskod udgør i den danske natur, og den skal motivere danskerne til at passe bedre på naturen og ikke mindst understøtte regeringens klimaplan, der omhandler sortering af affald i hele 10 fraktioner.

Børnene går forrest

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?