Den grønne omstilling kan ikke vente på, at pandemien driver over - og det kan en ny generation af aktive medborgere heller ikke. Derfor har seks 7.- og 8.-klasser fra Stavnsholt- og Syvstjerneskolen kastet sig ud i en anderledes form for fjernundervisning, hvor eleverne skal finde konkrete løsninger, der kan nedbringe madspildet lokalt:

- Med det her forløb får de unge en grøn opmærksomhed med hjem, og de kommer med ideer, der kan inspirere andre borgere og virksomheder i Furesø at spilde mindre mad, siger Stine Rahbek Pedersen, projektleder grøn omstilling i Furesø Kommune.

I Furesø har den grønne omstilling været i gang længe og skabt markante resultater - med reduktion på 56% i den kommunale CO2-udledning fra 2008-2019. Nu har Furesø Kommune sendt en ny 2030-plan i høring.

- Vi har fokus på at understøtte det, borgere og virksomheder selv kan gøre. Med det her forløb får de unge en grøn opmærksomhed med hjem - og deres ideer, kan inspirere andre borgere og virksomheder i Furesø til at spilde mindre mad", siger Stine Rahbek Pedersen.

I klimaets tjeneste
1/3 af den mad, der bliver produceret i verden, ender i skraldespanden. I Danmark alene drejer det sig om 700.000 tons årligt. Det er ikke bare spild af ressourcer, men også et klimaproblem, som eleverne nu skal være med til at løse.

I forløbet får eleverne som nogle af de første fingre i helt nye tal om fødevarernes udledning af drivhusgas fra Den store klimadatabase, som CONCITO har lavet i samarbejde med førende eksperter på området. I databasen kan eleverne slå udledningen fra specifikke madspildsvarer op, så det ellers abstrakte klimaaftryk meget konkret.

- I Klimaambassaden har vi fokus på, at eleverne arbejder så praksisnært som muligt, når de har klima på skoleskemaet. Vi glæder os virkelig meget til at høre elevernes kreative bud på, hvordan madspild kan reduceres lokalt i Furesø og se, hvordan de har brugt det helt nye dataset fra Den store klimadatabase til at vurdere effekten af deres idé, siger Synnøve Kjærland, projektchef i CONCITOs Klimaambassade.

Undervisningen foregår virtuelt via Teams - men fokus er på alt det, eleverne kan gøre uden for skærmen. Allerede en uge inde i forløbet har lærerne fået en klar oplevelse af, hvad den virkelighedsnære fjernundervisning kan:

- Det her skaber et break og en meget større motivation end den almindelige fjernundervisning. Forskellen er, at det handler om noget reelt: Eleverne skal bruge ting omkring dem - deres køleskab, skraldespand og køkken. Så er procentregning pludselig blevet noget, de har mellem hænderne. Det er blevet mere virkeligt for dem, siger Anne Møller, lærer på Stavnsholtskolen.

Indtil videre har eleverne blandt andet foreslået at bruge datovarer på ungdomsskolens køkkenhold, at lave en kantineordning med madspildsvarer og at udvikle en app med madspilds-opskrifter. Det er løsninger, der kræver, at eleverne rækker ud til lokale aktører:

- Eleverne har lært at overkomme angsten ved at tage telefonen og kontakte voksne, som kan hjælpe dem på vej. Det er noget, de vokser rigtig meget med, siger Anne Møller, som har stået for undervisningen sammen med kollegaen Alireza Gorgin.

- Det er faktisk hele klassen, der arbejder koncentreret og tager ansvar - og nogle af dem er faktisk også på om aftenen for at følge op på deres aftaler med folk uden for skolen, siger Alireza Gorgin.