18. oktober 2018
Egil Hulgaard (K) og Lene Bang (S) henholdsvis formand og næstformand i udvalget for byudvikling og bolig vil oprette et rådgivende organ med eksperter, som skal bistå i arbejdet med at sikre flot arkitektur.
Egil Hulgaard (K) og Lene Bang (S) henholdsvis formand og næstformand i udvalget for byudvikling og bolig vil oprette et rådgivende organ med eksperter, som skal bistå i arbejdet med at sikre flot arkitektur.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksperthjælp til bedre arkitektur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperthjælp til bedre arkitektur
Furesø - 18. september 2018 kl. 09:24
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et par arkitekter, en landskabsarkitekt eller to og måske en entreprenør, en ingeniør eller for den sags skyld andre uvildige eksperter, som kan bidrage til, at Furesø får det optimale arkitektoniske udtryk. Det er tanken bag en nyt rådgivende organ, som Udvalget for Byudvikling & Bolig vil sætte i søen.

- Vi vil have et smukkere Furesø. Fremover skal vi have arkitektur og en kvalitet ind i projekterne, som vi allesammen kan glæde os ved, siger udvalgsformand Egil Hulgaard (K).

Emnet var oppe at vende i valgkampen, hvor der blev foreslået at ansætte en stadsarkitekt. Udvalget har drøftet mulighederne frem og tilbage, og er kommet frem til, at et såkaldt Advisery Board er den optimale løsning.

- Vi har behov for at kunne spørge eksperter til råds. Vi har brug for den ballast med fagfolk, som kan være med til at guide os. Når det handler om arkitektur, har vi brug for flere øjne og input, siger næstformand Lene Bang (S).

I første omgang er der sat 150.000 kroner af til det nye rådgivende organ. Arbejdet sættes i gang så hurtigt som muligt.

- Det giver os mulighed for at tage imod gode råd og spille dem ind i processen. Sammen tror jeg, at det vil bidrage til at skabe et bedre arkitektonisk udtryk, forklarer Egil Hulgaard, som foretrækker denne metode frem for at ansætte en stadsarkitekt.

- På denne måde kan vi bruge kompetencerne fra forskellige faggrupper. Vi får flere former for ekspertiser ind i processen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk