24. juni 2019
Venstres Gustav Juul blev opstillet i sidste øjeblik, og skal lige overvej fremtiden, inden han tager en beslutning om flere kandidaturer.
gallery icon

Se billedserie

Venstres Gustav Juul blev opstillet i sidste øjeblik, og skal lige overvej fremtiden, inden han tager en beslutning om flere kandidaturer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De Radikale stormer frem i Furesø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De Radikale stormer frem i Furesø
Furesø - 06. juni 2019 kl. 19:48
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På kort tid har Furesø-borgerne været til valgurnerne to gange. I begge tilfælde har de sendt markant anderledes signaler end ved Kommunalvalget i 2017. Godt nok er der fortsat et klart rødt flertal i Furesø, men det fordeler sig anderledes. Socialdemokratiet er mere end halveret i forhold til kommunalvalget. SF har slet ikke en bestyrelse for lokalafdelingen i Furesø, men fik 14,2 og 8,0 % af stemmerne.

Det Radikale Venstre har ved begge valg været den store vinder med henholdsvis 15,9 og 16,5 % af stemmerne. Det er markant flere end ved kommunalvalget, hvor det blev til 6,7 %.

- Vi er meget glade og stolte. At blive største parti i Hareskovby og slå Socialdemokratiet i Søndersø-distriktet havde vi ikke drømt om, siger byrådsmedlem Tine Hessner (RV) og fortsætter:

- Fremgangen afspejler forhåbentlig også, at vi har medlemsfremgang i den lokale partiforening. Rigtig mange medlemmer har knoklet for det her resultat. Vi har en bestyrelse, som vil gå efter at få flere i byrådet næste gang, siger Tine Hessner.

Venstre størst i Furesø
Tilbage i 2017 fik Venstre en syngende lussing ved kommunalvalget over det meste af landet. I Furesø gik partiet 4,8 % tilbage til 18 %, men ved EP-valget stormede partiet frem til 22,2 % og blev største parti i Furesø. Den bedrift gentog partiet ved Folketingsvalget, hvor det blev til 20,9 % eller 0,9 % mere end borgmesterpartiet Socialdemokratiet.

- Der er helt klart et kæmpe potentiale for Venstre i Furesø, siger gruppeformand Gustav Juul og fortsætter:

- Ved kommunalvalget blev vi ramt af tilbagegangen på landsplan. Det er vendt op til folketingsvalget, som jeg tror på, vil have en afsmittende effekt i Furesø.

Gustav Juul blev i sidste øjeblik opstillet i Aarhus Nord.

- Det har været spændende at være en del af folketingsvalget. Nu skal vi evaluere på det, før vi tager en beslutning fremadrettet. Jeg skal også snakke med baglandet i Furesø, siger Gustav Juul. Venstre gik to mandater frem i Østjylland til seks. Gustav Juul kom ikke ind.

Holleufer fik en oplevelse
Liberal Alliances byrådsmedlem i Furesø, Ole Holleufer, var en af fire kandidater i Nordsjællands Storkreds.

- Valgkampen har været god. Det har været spændende at være folketingskandidat. Det har været interessant at have dialogen på landsplan, hvor det er mere ideologisk præget. Vi kan se, at vælgerne ikke har kigget vores vej. Særligt ved, at Nordsjælland ikke bliver repræsenteret af LA i Folketinget, siger Ole Holleufer.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede