21. september 2020
DSB vil lukke Skovbrynet Station, hvilket vil medføre et øget pres på Hareskov Station. Foto: Kenn Thomsen.
DSB vil lukke Skovbrynet Station, hvilket vil medføre et øget pres på Hareskov Station. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DSB vil lukke lokal station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DSB vil lukke lokal station
Opdateret 15. januar 2020 kl. 07:29
Furesø - 15. januar 2020 kl. 05:32
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er fortsat i en høringsfase, men alt tyder på, at DSB har nogle markante ændringer klar til brugerne af Farumbanen.

DSB pusler med planer om at lukke Skovbrynet Station, samt at afkorte linje Bx, så den kun kører til Buddinge Station. Ændringerne forventes at træde i kraft i december 2020.

For borgerne i Furesø Kommune vil lukningen af Skovbrynet Station medføre en reduceret rejsetid til og fra København. Rejsetiden bliver mellem 2 og 3 minutter kortere. Til gengæld vil der være færre afgange fra Farum, Værløse og Hareskov Station, hvor der lige nu er fem minutters drift i myldretiden. DSBs planer vil medføre 10 minutters drift på de tre stationer i Furesø Kommune i dagtimerne.

Udvalgsformand Lene Munch-Petersen (S) har visse bekymringer over DSBs planer.

- Skovbrynet Station har mange parkeringspladser. Hvis stationen nedlægges, vil flere søge mod Hareskov Station, hvor man ikke kan finde en parkeringsplads, hvis man kommer efter klokken 8.30, siger Lene Munch-Petersen.

DSB forventer, at de fleste af passagerne fra Skovbrynet Station fremover vil benytte Bagsværd Station, men forventer også en øget tilstrømning til Hareskov Station.

- Vores pointe i høringssvaret er, at hvis man nedlægger Skovbrynet Station, så er det vigtigt at få fokus på parkeringspladser ved Hareskov Station samt en forbedret cykelparkering, siger Lene Munch-Petersen.

Heller ikke planerne om at afkorte linje Bx vækker begejstring,

- Vi frygter, at borgerne i Furesø ender som taberne. Det vi sparer i rejsetid ved at Skovbrynet Station nedlægges, lægger man til ved at afkorte linje Bx. I dag har vi fem minutters drift i myldretiden. Det vil blive til ti minutters drift og udløse mere ventetid på stationerne, vurderer Lene Munch-Petersen.

I sin egenskab af udvalgsformand deltager Lene Munch-Petersen på fredag i et møde med DSB og Movia og vil her fremføre kommunens synspunkter.

Har debatten om sexisme taget overhånd?