27. september 2021
Allerød Lergrav er med på vandreturen. Privatfoto
Allerød Lergrav er med på vandreturen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DN Furesø inviterer til landskabstur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DN Furesø inviterer til landskabstur
Furesø - 10. september 2021 kl. 10:57

Vandretur Dansk Naturfredningsforening Furesø inviterer til vandretur søndag den 19. september kl.10.

"Turen er en landskabstur, hvor vi oplever de åbne landskaber i den nordlige del af den fredede Stavnsholtkile op mod Sønderskov og Ravnsholt Skov og de store skove i Nordsjælland. Fra Stavnsholt Overdrev går vi ind i det område, der i Region Hovedstadens Råstofindvindingsplan er udpeget til interesseområde for råstofindvinding, kaldet Bregnerød Graveområde. Der har været store protester mod råstofindvinding i området, og vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020 er udsat, uden at der endnu er fastsat en ny tidsplan. Furesø Kommune har sat en foreløbig stopper for gravningen ved at beslutte, at man vil rejse en fredningssag for området," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Derfra går turen videre i kanten af fredningen af Allerød Lergrav til Ravnsholt Skov, hvor der passeres det sted, hvor "Cobrahytten" lå. I skoven vises også sporene af den omfattende lergravning, hvor Allerød og Blovstrød Teglværker gravede ler til tegl til opførelsen af store dele af København. Tilbage via Bregnerød Kro og Bregnerød landsby.

"Vi spiser frokost undervejs, så medbring noget at spise og drikke. Turen er på ca. 7 km og dele af den går i kuperet terræn og uden for stier. Turen er derfor hverken egnet for klapvognsbrugere eller for gangbesværede. Turen varer til klokken 14.00", skriver DN Furesø.

Turen varer til kl.14, og mødetstedet er kantparkering ud for Stavnsholt Gydevej 68, 3460 Birkerød. Tilmelding er nødvendig på furesoe@dn.dk eller se mere på www.dn.dk/furesoe. lmv

Stemmer du til kommunalvalget i år?