4. april 2020
Viceborgmester lLars Carstensen afviser totalt en skattestigning. Det er selve præmissen for den konservative deltagelse i konstitueringen. Foto: Allan Nørregaard
Viceborgmester lLars Carstensen afviser totalt en skattestigning. Det er selve præmissen for den konservative deltagelse i konstitueringen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerlige udelukker skattestigning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerlige udelukker skattestigning
Opdateret 21. februar 2020 kl. 15:35
Furesø - 20. februar 2020 kl. 21:04
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

44 mio. kr. årligt bliver sandsynligvis beløbet på den ekstra regning, som Furesø Kommune skal betale til udligningsreformen.

Allerede i efteråret var det socialdemokratiske byrådsmedlem Hasan Yilmaz på banen med et forslag om at få diskuteret muligheden for en skattestigning for at sikre velfærdsniveauet i Furesø Kommune.

Til gengæld har der været tavst som graven fra borgmesterkontoret om en skattestigning. Borgmester Ole Bondo Christensen (S) vil da også løbe ind i nye udfordringer i Furesø Byråd, hvis der kommer sådan et forslag fra hans side.

I ti år har Det Konservative Folkeparti været en del af konstitueringen. Men det slutter, hvis der kommer en skattestigning.

- En skattestigning er helt udelukket. Det har været en præmis for Konservatives deltagelse i konstitueringen at skatten ikke må stige, siger Viceborgmester Lars Carstensen (K), som ser de ekstra udgifter som en overkommelig opgave.

- Vi skal huske at kommunens skatteindtægter korrigeret for inflation, allerede er steget med 300 millioner kr. netto siden sammenlægningen i 2007. Kommunens forbrug er altså steget med 300 millioner kr. og sammenholdt med de 2,9 milliarder kr. kommunen bruger om året, virker den ekstra udligningsbyrde som en overkommelig størrelse, forklarer Lars Carstensen.

Liberal Alliance er også med i konstitueringen. Herfra lyder samme melding.

- LA kommer ikke til at gå med til skattestigninger. Måtte den socialdemokratiske regering pålægge Furesø yderligere omkostninger til udligning, må Furesø så reducere i de kommunale omkostninger - og jeg vil særligt fremhæve at omgøre de socialdemokratiske prioriteringe med at hjemtage f.eks. Rengøring og affaldssortering med øgede omkostninger til følge - og holde op med at bruge store summer på almennytte boliger samt at reducere vore anlægningsomkostninger f.eks. ved at benytte friplejehjem, lyder det fra byrådsmedlem Ole Holleufer (LA)

Dansk Folkeparti og Venstre er ikke med i konstitueringen, men ser heller ikke nogen grund til en skattestigning.

- DF i Furesø ser ikke noget behov for skattestigninger i Furesø Kommune eller i Danmark som helhed. Udgifterne til nye opgaver, som kommunen får trykket ned i halsen fra region og stat, uden at der følger en eneste krone med, de overstiger mange gange de nye udgifter til udligning. Der er derfor behov for et realistisk nyt syn på hvordan vi definerer velfærd og ikke mindst hvilke opgaver en kommune skal påtage sig, siger Carsten Svensson, (DF).

Venstres gruppeformand Gustav Juul retter en anklage mod S-regeringen.

- Det er alt for tidligt at sige noget om konsekvenserne for Furesø. Foreløbig er forhandlingerne jo ikke rigtig kommet i gang, primært fordi regeringen har haft mest fokus på at 'se lækre ud i pressen' og selve indholdet har de enten holdt hemmeligt, lavet fejl og/eller snydt på vægten med. Det er useriøst og på det foreliggende grundlag ville jeg nok betakke mig for at indgå en aftale med en regeringen, der optræder så manipulerende, siger Gustav Juul.

mikkel