19. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bifrosts bygninger er uegnede som daginstitution

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bifrosts bygninger er uegnede som daginstitution
Furesø - 16. juni 2018 kl. 15:57
Af Tine Loft Thomsen Nygårdterrasserne 251e Farum Næstforperson i Alternativet Furesø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat: Min datter har gået i daginstitution på Bifrost som følge af en vandskade fra januar til maj i år, hvor hun begyndte på fritidshjem. Bifrost egner sig ikke som daginstitution, og her er nogle af årsagerne til hvorfor.

1: Der er massive trafikale problemer hver morgen og eftermiddag omkring Solvangsskolen, der ikke lader sig ændre, da skolen - og dermed en eventuel kommende daginstitution - ligger i et bebygget område. Samtidig er det ikke muligt at benytte sig af offentlige transportmidler, da det inbefatter lange ventetider, hvis man fx skal skifte på Farum Station. At cykle til og fra bliver vanskeliggjort af den massive biltrafik og de manglende cykelstier (nogle steder er der endda ikke fortov).

2: Grunden er en stor mudderpøl i regnvejr. Jeg ved, at kommunen forsøger at afhjælpe dette med brug af dræn, men det har de allerede forsøgt sig med i Palletten (daginstitution på den anden side af Ryttergårdsvej) uden succes. Når jeg siger mudderpøl, mener jeg, så meget mudder at flyverdragterne ikke kan identificeres, når vi henter om eftermiddagen.

Der er heller ikke nogen skygge på legepladsen, så børnene er altså ude i den skarpe middagssol, hvilket ikke er sundt.

3: Bygningen ligger midt på grunden. Dette betyder, at der skal være mindst fire pædagoger på arbejde - en på hver side af huset, når børnene er der, da de ellers ikke kan holde øje med dem. Der har da også været flere børn, der er gået ud gennem lågen, da personalet ikke kunne være alle steder på én gang. Inclusiv min egen datter.

4: Selve bygningen er ugenet til daginstitution, da der simpelthen er for mange små rum.

Den er tydeligvis bygget til fritidshjemsbørn, og det er ikke meningen at små vuggestuebørn skal kunne begå sig i det miljø. Jeg har set tegningerne for istandsættelsen (derfor undrer det mig også, at forvaltningen skal lave dem igen) for et par år siden, og de løsningsmuligheder, der er blevet præsenteret, er simpelthen ikke gode nok.

5: Der ville skulle inddrages en stor del af legepladsen til sovehal til vuggestuebørnene.

Forslaget er, at den skal ligge baggest på grunden, dvs helt op til Ryttergårdsvej med tennisbaner, stadion, Idrætten og almindelig trafik, der vil forstyre børnene, når de skal sove.

6: Solvangskolen er en yderst populær skole, og der er massivt pres på politikerne for at ændre skoledistrikterne, så kasserneområdet falder ind under Solvangsskolen. Derfor vil der blive brug for lokalerne på Bifrost til fx faglokaler, når Solvangsskolen om få år vil stå

for at skulle udvides. Det forlyder, at kommunen om kort tid vil mangle 100 vuggestuepladser. Men de børn skal jo også i skole inden for en overskuelig årrække. Da det er på kasserneområdet, der er nybyggeri, vil det være der, der kommer flest nye børnefamilier. Hvilket også var en del af argumentationen for at flytte en integreret institution dertil. De vil gerne gå på Solvangsskolen, da den ligger tættest på. Derfor vil Solvangsskolen få brug for lokalerne på Bifrost, for at kunne imødekomme behovet for udvidelse.

Det er ganske enkelt alt for kortsigtet at ligge en daginstitution i Bifrosts lokaler, og det er alt for dyrt for kommunen ikke at planlægge for fremtiden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk