14. april 2021
Borgmester Ole Bondo Christensen brugte dette kort til at dokumentere, at man med loven om Københavnsegnens grønne Områder i 1940 havde en intention om at udvide den eksisterende gangsti langs Farum Søs bred. Kresten Bergsøe mener, at borgmesteren og forvaltningen forveksler den eksisterende sti gennem Farumgård (stiplet sort linje) med forslaget i loven (den røde linje).
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Ole Bondo Christensen brugte dette kort til at dokumentere, at man med loven om Københavnsegnens grønne Områder i 1940 havde en intention om at udvide den eksisterende gangsti langs Farum Søs bred. Kresten Bergsøe mener, at borgmesteren og forvaltningen forveksler den eksisterende sti gennem Farumgård (stiplet sort linje) med forslaget i loven (den røde linje).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bergsøe: Borgmesteren har brugt faktuelt forkerte oplysninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bergsøe: Borgmesteren har brugt faktuelt forkerte oplysninger
Furesø - 28. februar 2021 kl. 16:41
Af Mikkel Kjølby

For 14 dage siden kom det frem, at Furesø Kommunes forvaltning med kommunaldirektør Steen Vinderslev som underskriver i december måned sendte et brev til Fredningsnævnet. Ifølge den borgerlige opposition indeholdt skrivelsen vildledende og manipulerende formuleringer. Ved byrådets møde onsdag aften valgte flertallet, at brevet ikke skulle trækkes tilbage.

Ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, har i den anledning sendt en mail til Frederiksborg Amts Avis. Her oplyser han, at borgmester Ole Bondo Christensen (S) den 4. maj 2020 indsendte en skrivelse til Fredningsnævnet med oplysninger, som efter hans opfattelse er faktuelt forkerte. Borgmesteren og forvaltningens virke er underlagt begrebet Sandhedspligt. Derfor er Kresten Bergsøes påstand problematisk. Ole Bondo Christensen fastholder dog, at oplysningerne om de oprindelige ideer til stiføringen gennem Farumgård er korrekte.

80 år gammel sag
Det er naturligvis sin sag at forholde sig til forholdene, som for 80 år siden førte til vedtagelsen af en lov, men lad os gøre forsøget.

I et brev til Fredningsnævnet den 4. maj 2020 skriver Ole Bondo Christensen følgende:

- I 1940 blev loven om Københavnsegnens grønne Områder vedtaget, hvorefter der skulle etableres en række gang- og cykelstier rundt om i Hovedstadsområdet. Hvis der ikke kunne opnås enighed om stiforløbene, ville staten kunne foretage en ekspropriation af de nødvendige arealer. En af de nye stier var en cykel- og gangsti rundt om Farum sø. Af kortbilag til loven fremgår, at stien skulle følge en eksisterende gangsti langs Farum Søs nordlige bred, der skulle udbygges til en gang- og cykelsti. Ud for Farumgårds bygninger skulle stien langs søbredden dog alene være en gangsti, - formentlig på det areal, der stadig er Statens, dvs. de nederste 3-5 meter ud mod søen, - mens cykelstien skulle føres gennem portene i Farumgårds længer for derefter at blive ført sammen med gangstien igen, jf. vedlagte kortbilag, skrev Ole Bondo Christensen til Fredningsnævnet.

Kresten Bergsøe mener, at borgmesterens oplysninger er faktuelt forkerte og direkte vildledende.

- Som dokumentation vedlægger borgmesteren et kort. Kortet gør det ikke let for Fredningsnævnet eller andre at se præcist, hvor stien foreslås ved Farumgård. Men selv her kan man se, at stien slår en buk udenom Farumgård. Ikke desto mindre kan borgmesteren uden tvivl konstatere, at den går direkte gennem bygningerne. Ingen referencer, ingen dokumentation - kun påstande. Borgmesteren og forvaltningen forveksler den eksisterende sti gennem Farumgård med forslaget i loven, lyder det fra Kresten Bergsøe, som har været Det Kongelige Bibliotek for at finde fakta.

- Havde forvaltningen ulejliget sig med at hente bilagene fra loven på et kongelige bibliotek - kunne de finde det originale kort der som bilag til loven tydeligt viser, at stien går nord om Farumgård, lyder det fra Kresten Bergsøe.

Han fortsætter:
- I 1940 loven står der dertil ikke en linje om stiføringen gennem Farumgårds bygninger eller planer om en fodsti langs søkanten ved Farumgårds jord, sådan som loven udlægges af borgmesteren. Borgmesteren medvirker dermed til at misinformere fredningsnævnet, forklarer Kresten Bergsøe.

Borgmesterens replik
Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen ser ingen fare for, at han skulle have sendt ukorrekte oplysninger til Fredningsnævnet. Her er hans replik:

- Det kort, som Forvaltningen vedlagde brevet til Fredningsnævnet, er udarbejdet af Udvalget vedrørende Københavnsegnens grønne Områder, som sammen med Ministeriet for offentlige Arbejder implementerede stiloven. Det har vi præciseret overfor Fredningsnævnet. Kortet kan findes i forhandlingsprotokoller fra Udvalget vedrørende Københavnsegnens grønne Områder, som findes på Rigsarkivet.

- Stien gennem Farumgård var af Udvalget vedrørende Københavnsegnes grønne Område, tænkt at skulle gå langs søbredden - som det fremgår af kortet, og som det fremgår af fredningsnævnenes kendelser fra 1949 og 1969, hvor det også fremgår, at accepterede Ministeriet for offentlige Arbejder i 1945 accepterede, at cykelstien blev ført nord om, Farumgård mod, at offentligheden ved tinglyst deklaration blev sikret adgangsret til fods gennem Farumgård, slutter Ole Bondo Christensen sit svar.

Kresten Bergsøe stiller sig ikke tilfreds med borgmesterens svar.

- Bondo svarer jo ikke på min påstand. Han taler om, hvor kortet kommer fra - ikke hvad kortet viser. Det centrale er, at kortet ikke viser, hvad borgmesteren påstår, lyder det fra Kresten Bergsøe.

Hvem der har ret i denne sag, fortoner sig i historiens tågedis.

I mellemtiden venter vi på Fredningsnævnets afgørelse. Den skulle være lige på trapperne.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?