18. maj 2021
Gustav Juul mener, at S-K-RVS budgetforslag er underfinansieret i størrelsesordenen 60 mio kr. i overslagsårene. Viceborgmester Preben Sandberg Pettersson (S) siger til gengæld, at V-LA og Os forslag indeholder urealistiske spareforslag. 

Foto: Lars Skov
Gustav Juul mener, at S-K-RVS budgetforslag er underfinansieret i størrelsesordenen 60 mio kr. i overslagsårene. Viceborgmester Preben Sandberg Pettersson (S) siger til gengæld, at V-LA og Os forslag indeholder urealistiske spareforslag. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ballade om budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ballade om budgettet
Furesø - 05. september 2020 kl. 19:16
Af Mikkel Kjølby

Godt nok er der tradition for, at borgmester Ole Bondo Christensen (S) samler hele byrådet til et fælles budgetforlig, men der er også tradition for en masse palaver på vejen dertil.

2020 er ingen undtagelse, men denne gang er der noget nyt under solen, idet den borgerlige opposition Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har lavet deres eget budgetforslag. Det kom Socialdemokratiet, De Konservative og Radikale Venstres forslag i forkøbet og har skabt røre.

Venstres borgmesterkandidat Gustav Juul kalder S-K-RVs forslag for ugennemarbejdet og ufinansieret. Især i overslagsårene 2023-24 mangler der finansiering, mener han.

- S-K-RVs budgetaftale mangler at spare 60 mio. kr. for at det er i balance i kommunens økonomi i de næste år. Og da de jo tydeligvis ikke mener at der kan spares mere på administration og bureaukrati, ja så skal S-K-RV i de kommende år skærer endnu mere på børn, ældre og skoler, lyder det fra Gustav Juul.

Ikke overraskende kalder gruppeformand Preben Sandberg Pettersson (S) den analyse for lodret forkert.

- Vi fremlægger et budget, der ikke bare er i balance, men hvor vi lægger penge til side i den 4-årige budgetperiode. Vi har anvist helt konkrete effektiviseringsforslag, der krone for krone viser, hvordan vi skal finde pengene i den periode budgetaftale vedrører - nemlig i 2021-2022, siger Preben Sandberg Pettersson og forholder sig dermed ikke kritikken af den manglende finansiering i overslagsårene.

Til gengæld er han ude med riven imod oppositionens budgetforslag.

- Derimod er forslaget fra Venstre, LA og DF finansieret ved at lave meget store uspecificerede rammenedskæringer, som er helt urealistiske vill kunne betyde store forringelser på velfærdsområderne (børn, skole og ældreområdet), forklarer Preben Sandberg Pettersson.

Gustav Juul kan ikke genkende det billede.

- Vores forslag fra V, LA og DF er fuldt finansieret i årene, der kommer. Dvs. at med vores forslag er der ro om økonomien, ro om velfærden og borgerne ved præcis, hvad vi vil og behøver ikke at bekymre sig om, at vi med de kendte forhold, skal ud at skære yderligere de næste fire år, forklarer Gustav Juul.

Preben Sandberg Pettersson peger desuden på en række nye bevillinger i budgetforslaget.

- Derudover har vi i udkastet til budgetaftale forslået en række nye bevillinger bl.a. på børne og ældreområdet samt sat en retning, for kommunens generelle budget og aktiviteter med det mål at sikre gode velfærdsløsninger, mere natur og grøn omstilling. Vi sigter mod at indgå en bred budgetaftale og ser frem til den kommende høring og forhandlinger med alle partier i byrådet, siger Preben Sandberg Pettersson.

Men den køber Gustav Juul ikke. Han har svært ved at få øje på finansieringen af de nye bevillinger.

- Enten har de slet ikke sat penge af, eller også henviser de til allerede vedtagne budgetter/puljer eller også er det penge, som vi under alle omstændigheder ville have fået fra staten, siger Gustav Juul, som basalt set mener, at S-K og RV pynter sig med lånte fjer.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?