18. januar 2020
Allon Hein Sørensen (nummer to fra venstre) er forlængst gået i gang med valgkampen til kommunalvalget i november og han får god opbakning fra de øvrige alternativister i Furesø.
Allon Hein Sørensen (nummer to fra venstre) er forlængst gået i gang med valgkampen til kommunalvalget i november og han får god opbakning fra de øvrige alternativister i Furesø.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alternativisten Allon vil i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alternativisten Allon vil i byrådet
Furesø - 19. juli 2017 kl. 11:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politik: 44-årige Allon Hein Sørensen repræsenterer det friske pust i valgkampen, men kæmper med fordomme om Alternativets politik.

Uffe Elbæk og hans medsammensvorne i Alternativet stormede ind i Folketinget med ni mandater ved valget i efteråret 2015. Står det til den lokale partiforening er turen kommet til, at Alternativet indtager Byrådet i Furesø Kommune.

Frontfiguren Allon Hein Sørensen har kastet sig ind i valgkampen med stor energi. Borgerne har allerede stiftet bekendtskab med Alternativet weekend efter weekend i de forskellige centre.

- Vi er nye i gamet, og jeg har ikke arbejdsmæssig erfaring med byrådsarbejde. Det er en kæmpe opgave, at sætte sig ind i det hele, siger Allon Hein Sørensen, som har været med i Alternativet siden sommeren 2015.

- Som mange andre blev jeg ramt af politikerlede og ville gerne være med til at ændre den politiske kultur. Alternativet er mere end et politisk parti. I selskab med andre alternativister kan man være sig selv og have paraderne nede, forklarer spidskandidaten.

Allon Hein Sørensen ser sit parti som et grønt midterparti med venstreorienterede tendenser. Men han er noget ked af den måde partiet fremstilles i medierne.

- Jeg er lidt ked at det indtryk, mange har fået af Alternativet i det offentlige rum. Der har været meget propaganda fra etablerede partier. Men man er nødt til at forstå, at vi mener det alvorligt. Vi laver politik og har værdier på linje med andre partier. Når det handler om politik mener jeg ikke, at vi er så anderledes, siger Allon Hein Sørensen, som stædigt kæmper imod fordommene om Alternativet.

- For eksempel tror mange, at vi er dybt venstreorienterede, men hvis man kigger på vores erhvervspolitik er det ikke rigtigt. Vi er et erhvervsvenligt parti men vi har stadig fokus på at erhvervslivet skal være bæredygtigt, og også tilgodese den sociale og miljømæssige bundlinje, forklarer Allon Hein Sørensen.

Hans baggrund er måske det mest alternative ved ham. For at han skulle være politiker, lå bestemt ikke i kortene, da han for 20 år siden flyttede fra Sydhavnen til Farum for at komme lidt tættere på arbejdet som IT-specialist. I mange år holdt han sig hjemme i lejligheden i Farum Midtpunkt.

- Jeg har altid været en introvert person. I mange år sad jeg derhjemme og lyttede til lydbøger og spillede computer. Jeg har tvunget mig selv ud af det. Da jeg blev spinninginstruktør hjalp det på det. Så det har været med små eller store skridt hele vejen. Den store test kommer først ved valgmøderne, siger Allon Hein Sørensen.

Stemmer med
Alternativet og Allon Hein Sørensen har været i gang i halvandet år, og han har stort set været til samtlige byrådsmøder i dette tidsrum. Der har været tid til at danne sig et indtryk af lokalpolitik i Furesø, og Allon ved, hvad førsteprioriteten bliver, hvis partiet kommer i Byrådet.

- Hvis jeg må pege lidt fingre af de etablerede partier, ser det ud til, at der er brug for mere gennemsigtighed og borgerinddragelse i Furesø Kommune. Først skridt for os er borgerinddragelse. Og så har vi en drøm om at sætte institutionerne fri og give dem selvstændighed. Vi skal vise mere tillid til medarbejderne. Hvis man uddanner sig til pædagog, er det fordi, man vil det fag, og ikke fordi man vil bruge 30 procent af sin tid på at lave rapporter. Man er alligevel tvunget til at rapportere, at det går bedre end det reelt gør, sådan som det er i dag, lyder det fra Allon Hein Sørensen.

Lysten til at præge det politiske liv i Furesø er så stor, at Allon og hans to medkandidater Katharina Ritz og Hanne Juel har budt ind ved enkelte byrådsmøder. For at markere et standpunkt har de stemt med, når sagerne skulle til afstemning i Byrådssalen.

- Vi laver seriøs politik, men der må godt være lidt glimt i øjet. Jeg har stemt med et par gange som en markering af et standpunkt, og Borgmesteren synes vist det er vældigt fornøjeligt, siger Allon Hein Sørensen.

mikkel