11. august 2020
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
Foto: s-motive - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virksomheder tager hånd om virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomheder tager hånd om virksomheder

I Furesø hjælper erhvervslivet hinanden bl.a. gennem 'Furesø hjælper Furesø' ordningen

Furesø Avis - 14. juli 2020 kl. 11:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

'Furesø hjælper Furesø' hedder ordningen, som virksomheder kan søge efter, hvis de efter nedlukningen af Danmark mærker corona-krisen kradse, og gode råd er dyre. Med ordningen stiller Furesø-baserede advokater, revisorer, rådgivere og pengeinstitutter sig til rådighed og tilbyder konkrete og indledende samtaler med andre virksomheder fra Furesø.

Mange virksomheder står med frustrationer over, hvordan virksomhedens fremtid ser ud, men selv om viljen til at bakke op har været stor, har færre benyttet sig af den.

"Det ville være fantastisk, hvis vi turde tro på, at der ikke er brug for hjælp. Men hvis Furesøs virksomheder følger de nationale tendenser, er det desværre nu, krisen for alvor begynder at kunne mærkes. Derfor har vi brug for at øge kendskabet til ordningen, for det er et virkelig prisværdigt initiativ. Her er en håndfuld virksomheder, der vil styrke erhvervslivet lokalt og skabe nye relationer gennem gratis sparring og rådgivning. Det håber jeg, at de lokale virksomheder vil være opmærksomme på og få gavn af," siger Mogens Brusgaard, næstformand i kommunens erhvervskontaktudvalg og formand for Furesø Industri.

Lokale netværk er en hjælp

På det seneste møde i erhvervskontaktudvalget fik virksomheder og de lokale erhvervsorganisationer en status på ordningen, der administreres af Furesø Kommune, men som er drevet af engagementet i det lokale erhvervsliv. Stærkere lokale netværk mellem brancher og virksomheder kan nemlig være med til at hjælpe erhvervslivet gennem krisen, vurderer erhvervsforeningens nyvalgte formand og medlem af erhvervskontaktudvalget, Birgit Ritter.

"Meldingen fra erhvervsforeningerne og virksomhederne i erhvervskontaktudvalget er tydelig nok. Det er generelt en svær tid. Men krisen har også vist nye muligheder. Flere virksomheder har skabt nye forretningsmuligheder gennem øget digitalisering. Andre har fået nye samarbejdsparter lokalt. Den viden skal vi dele mellem os, og det aftalte erhvervskontaktudvalget skal ske gennem nye initiativer, der styrker netværk og udbreder kendskabet til nye løsninger. Det kan være gennem webinarer og arrangementer med afsæt i både kommunale tiltag og Erhvervshusets tilbud," siger Birgit Ritter.

Flere opgaver via Comdia

Det glæder udvalgets formand og Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S), at erhvervslivet i en presset situation har overskud til at løfte blikket og være noget for andre.

"Som kommune griber vi gerne velviljen til at samarbejde. Vi udbyder for eksempel flere opgaver via leverandørportalen Comdia, hvor lokale virksomheder kan registrere sig og gå sammen om at byde på opgaver. Men virksomhederne kan også have brug for at deles om medarbejdere - for eksempel til adminstrative opgaver. Her er Jobcenter Furesø en oplagt sparringspartner på, hvordan det kan foregå, understreger Ole Bondo Christensen.

Furesøs to erhvervsforeninger og to handelsstandsforeninger vil nu orientere deres medlemmer om 'Furesø hjælper Furesø' og andre nye initiativer, men man kan også selv læse mere om aktiviteterne på furesoe.dk/erhverv.

Jk

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?