Furesø Avis har forelagt Solhjorten artiklen, hvor Baris Seker retter kritik mod specialskolen. I en skriftlig kommentar skriver forstander Michael Høybye:
"Tak for orientering om atiklen. Vi kan bekræfte at Baris' søn er gået hos os i perioden fra 15. august 2019 til 30.april 2020. Eleven fik tilbudt plads efter en helt almindelig visitationsproces med Furesø Kommune hvor Solhjorten blev vurderet som det rette tilbud. Samarbejdet stoppede da det blev vurderet at et andet tilbud ville være bedre for elevens fortsatte udvikling."
Furesø Avis har efterfølgende forsøgt at spørge forstanderen om, hvad hans kommentar er til Baris Seker fortælling om, at Solhjorten blot havde taget den syv-årige dreng som elev, fordi der manglede elever.
Furesø Avis har også spurgt forstanderen om Baris Sekers oplevelse af, at alt tilsyneladende gik fint med drengen - og at det først var på et møde tre måneder inde i drengens skolegang, at Baris Seker uden forvarsel fik at vide, at der skulle findes et andet sted. Michael Høybye har modtaget flere henvendelser men er ikke vendt tilbage på Furesø Avis' henvendelser.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her