7. august 2020
Arkivfoto: Adobe Stock
Arkivfoto: Adobe Stock
Foto: Lucky Business/luckybusiness - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekord få indbrud i Furesø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekord få indbrud i Furesø

Corona har ført til en kraftig nedgang i antallet af indbrud, viser nye tal fra Danmarks Statistik

Furesø Avis - 14. juli 2020 kl. 08:17
Af Kristina Pihl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af indbrud i Furesø er rekordlavt viser en opgørelse for Danmarks Statistik. I 2. kvartal af 2020 blev der anmeldt 24 indbrud i kommunen, mens tallet i 2019 og 2018 lå på henholdsvis 43 og 90.

Furesø Kommune følger dermed tendensen på landsplan, hvor mange kommuner oplever en nedadgående kurve i antallet af indbrud.

I ugerne fra nedlukningen af Danmark og frem til første fase af genåbningen skete der på landsplan 43 pct. færre indbrud i private hjem end året før. I Sverige, hvor man ikke har lukket samfundet ned på samme måde, har man ikke oplevet samme nedgang, oplyser Realdania, TrygFonden, Det Kriminalpræventive Råd og Videncentret Bolius i en pressemeddlelelse.

"Dét, der har virket mod indbrud under coronanedlukningen i Danmark, er dét, der stadig virker - nemlig at vores hjem ser beboede ud, og at vi hjælper hinanden i kvarteret. Vi ved også fra undersøgelser, at der er sammenhæng mellem gode naborelationer og tryghed. Det har en effekt, når vi gør en holdindsats i hverdagen, hæver blikket fra vores egen baghave og dyrker fællesskabet, siger Laura Bjerre Munch, projektchef i Realdania.

Højsæson måske afblæst

Sommerferien er normalt et af de tidspunkter på året, hvor indbrudstyvene har allermest travlt, men det vil måske ændre sig i år:

"Vi ved, at sommerferien er en af de absolutte højsæsoner for indbrudstyve, men vi tror og håber på, at denne sommer vil være anderledes. Flere vil være hjemme denne sommer, og det er et rigtig godt udgangspunkt, for det vil give mere liv i boligområderne. Samtidig kan vi selv - også sammen med naboer - gøre rigtig meget for at undgå indbrud," siger Britt Wendelboe, der er programchef i TrygFonden.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?