7. juli 2020
Urtesafari ved Søndersø er blevet et tilløbsstykke, og søndag 5. juli er det sidste mulighed for at prøve det i denne sommer. Pressefoto
Urtesafari ved Søndersø er blevet et tilløbsstykke, og søndag 5. juli er det sidste mulighed for at prøve det i denne sommer. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær urtesafari om Søndersø gentages

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær urtesafari om Søndersø gentages
Furesø Avis - 30. juni 2020 kl. 05:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag 5. juli kan man igen komme på opdagelse i naturens spise­kammer med Oplev Furesø

arrangement Urtesafari ved Søndersø er blevet et tilløbsstykke, hvor senest forrige søndag 51 nysgerrige tog på på opdagelse i naturens spisekammer omkring Søndersø med kunstpause i Skovhuset Kunst & natur.

Søndag 5. juli gentages succesen med sommerens sidste urtesafari med Natur på Tur og Oplev Furesø.

Aftensmad vokser vildt

"Naturens spisekammer hitter i de her år. Det er dejligt at have så mange nysgerrige og spørgelystne gæster med på tur i den fantastiske og varierede natur omkring Søndersø. På ruten omkring søen er der så mange forskellige spiselige urter, bær og frugter, og det er virkelig sjovt at være med til at åbne gæsternes øjne for, at aftensmaden vokser lige for fødderne af dem," fortæller Nina Bonnén Mourier og Eva Vedel i en pressemeddelelse.

De er initiativtagerne til Urtesafari og står bag henholdsvis Natur på tur og Oplev Furesø.

Ved den seneste tur benyttede flere lejligheden til et badestop fra badebroen ved søen, og alle havde kurven eller posen fuld af lækkerier fra naturen ved ankomsten til Skovhuset Kunst & Natur, hvor man kunne nyde en kold forfriskning på terrassen med udsigt til skov og sø.

Her fik deltagerne en gratis invitation til Skovhusets nye kunstudstilling 'Melankoli - en utilsigtet hændelse'.

"Der var en dejlig summen af liv, og vi er så glade for, at vi kunne præsentere vores nye udstilling for gæsterne. Ud over de kunstneriske oplevelser, byder vi jo i Skovhuset på, hvad vi selv mener, må være Værløses bedst beliggende lille café, hvor man kan nyde en kop kaffe eller is med udsigt til skov og sø," fortæller Lene Crone Jensen fra Skovhuset.

Billetter til sidste Urtesafari bookes på www.oplevfuresoe.dk. jesl

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?