14. august 2020
Mette Cristine Schou Frandsen glæder sig til at trække i arbejdstøjet som ny formand for 'Verdens Bedste Fødevarer'. Pressefoto
Mette Cristine Schou Frandsen glæder sig til at trække i arbejdstøjet som ny formand for 'Verdens Bedste Fødevarer'. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette vil kæmpe for bedre fødevarer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette vil kæmpe for bedre fødevarer

Mette Cristine Schou Frandsen fra Farum er valgt som ny formand for Verdens Bedste Fødevarer

Furesø Avis - 12. juli 2020 kl. 07:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farum-borgeren Mette Cristine Schou Frandsen er blevet valgt som ny formand for den landsdækkende organisation 'Verdens Bedste Fødevarer'. Foreningens hovedformål er fortsat at styrke kendskabet til mad og fødevareproduktion samt at styrke og støtte initiativer, der udvikler erhvervet mod bedre bæredygtighed, bedre dyrevelfærd og bedre arbejdsmiljø i hele sektoren.

"Denne linje vil forsat være styrende for foreningens arbejde. Jeg er meget glad for at have lært bestyrelsen at kende, og vi vil i det kommende år trække i arbejdstøjet for at udvikle foreningen. Det glæder jeg mig meget til," siger Mette Cristine Schou Frandsen i en pressemeddelelse.

Landmand og miljøbiolog

Hun startede karrieren som landmand, men er efterfølgende blevet uddannet som miljøbiolog og har især fokuseret sine kræfter inden for akvakultur-området, hvor Danmark ses som et foregangsland. Akvakultur er opdræt af fisk, skalddyr og andre organismer i vand, og det er i hastig fremmarch over hele verden, da det er med til at dække det stigende behov for fisk fra en voksende befolkning.

"Det undrer mig altid, at der er så lidt opmærksomhed på akvakultur i Danmark. Når der er opmærksomhed på det, er den desværre ofte negativ," siger den nye formand.

Foregangsland

Hun fortæller, at Danmark i høj grad er foregangslands for bæredygtig proteinproduktion i vand.

"Vores løsninger - herunder særligt omlægningen af traditionelle dambrug til miljørigtige recirkuleringsanlæg - har trukket stor international opmærksomhed. Disse teknikker, der internationalt kaldes "den danske model", bliver i dag adapteret i store dele af verdenen," siger Mette Cristine Schou Frandsen.

Hun arbejder til daglig som kommunikationsrådgiver i virksomheden OxyGuard International, der ligger i Farum, og som leverer innovative løsninger til akvakulturer. Hun er også stifter af platformen "Fremtidens Fødevarer", som i 2019 fusionerede med Verdens Bedste Fødevarer.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?