26. september 2020
Levende historie: I alt er det blevet til 25 år i byrådet for Lars Carpens. Først i den daværende Farum Kommune, som han var den sidste borgmester for, og senest i den samlede Furesø Kommune.
Levende historie: I alt er det blevet til 25 år i byrådet for Lars Carpens. Først i den daværende Farum Kommune, som han var den sidste borgmester for, og senest i den samlede Furesø Kommune.
Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lars Carpens fejrer 25 år i byrådet: Her er en af mine store sejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Carpens fejrer 25 år i byrådet: Her er en af mine store sejre

Byrådsveteranen er også at finde på stemmesedlen næste gang, fortæller han i dette jubilæumsinterview

Furesø Avis - 19. januar 2020 kl. 10:45
Af Jens Berg Thomsen

jubilæum I år har Lars Carpens fra Venstre siddet i byrådet i 25 år. Selvom meget vand er løbet igennem Mølleåen i den tid som byrådsmedlem og borgmester i den daværende Farum Kommune, stikker Marie Kruses Skoles fritidsordning, den nuværende Kometen, ud som en vigtig sejr for ham.
Lars Carpens satte sig første gang i byrådet i 1992 og sad frem til 1998. Fra 2002 var han tilbage i Farum Byråd og har siddet der frem til nu, hvor det hedder Furesø. Frem til sammenlægningen var han også borgmester og afløste Peter Brixtofte. Det vender vi tilbage til.
Dengang Marie Kruses Skole ikke havde noget fritidshjem, var Farum et populært sted at flytte hen, fortæller Lars Carpens.
"Pladsgarantien gjorde det attraktivt for mange, og det gav behov for øget kapacitet. Skolerne og især fritidshjemmene kom bagud, og det gav en udfordring med Marie Kruses Skole, for de havde 150 børn til at gå i de omkringliggende kommunale fritidshjem.
Som skoleudvalgsformand var han derfor i 1996 med til, at Marie Kruses Skole fik sit eget fritidshjem. Den hed oprindeligt "Mariehønen" og lå der, hvor sciencebygningen i dag ligger. Den nuværende "Kometen" blev bygget i midt 00'erne.
Efter Lars Carpens var blevet borgmester i 2002 opstod der store udfordringer for Marie Kruses Skole. Elevtallet til gymnasiet faldt voldsomt, hvorfor skolen ønskede at få lov til bygge nye faciliteter i form af en sciencebygning. "Kommunen solgte derfor et parkeringsareal til skolen, så de kunne få tilpas luft i lokalplanen til, at byggeriet kunne blive til noget," siger Lars Carpens, der tilføjer, at kirken vist nok senere har købt arealet fra skolen.
Han ser oprettelsen af en fritidsordning til Marie Kruses Skole og Sciencebygningen, som et af sine vigtige bidrag i sin tid i kommunalpolitik.
"Skolen har en lang historie sammen med kommunen. I dag går diskussionen på det tilskud, som fritidsordningen får. Men det er ikke et ekstraordinært tilskud. De får et driftstilskud, der svarer til kommunens udgifter i de kommunale tilbud og til de andre private fritidshjem i kommunen," siger han.
Dengang som nu mener byrådsveteranen, at skoler og fritidsordninger er en af de vigtigste kommunale opgaver.
"Et godt skoletilbud udkrystalliserer sig på andre områder, man arbejder med i kommunen. Man skal bygge videre på de krystaller, der er der i forvejen, hvis det fungerer godt," siger Lars Carpens.

Stiller også op næste gang

Når der er valg næste gang står Lars Carpens' navn formentlig også på stemmesedlen, fortæller han.
"Jeg er stadig sund og rask, så jeg tager gerne en periode mere" siger han.
Efter 25 år har han gjort sig mange erfaringer med arbejdet i byrådet.
"Hvis du sammenligner kommunalpolitik med landspolitik, så er man meget ideologisk på Christiansborg. Ude i kommunerne er man mere pragmatisk tænkende. Værktøjskassen man kan anvende for at løse problemerne i lokalpolitik er stort set de samme uanset borgmesterens partifarve, men hvis jeg skal sige det, så er forskellen på rød og blå i kommunalpolitik, at man som blå har et større fokus på at få den rette sammensætning af borgere til gavn for økonomien. Og man har større fokus på samspillet mellem det offentlige og private virksomheder. Sådan ser jeg det," siger Lars Carpens.
Tilbage i 2002 var Lars Carpens lige kommet i byrådet igen, da den første BT-forside ramte landet. Det endte med at blive Peter Brixtoftes endeligt som borgmester i Farum, og Lars Carpens blev ny borgmester i kommunen.
"Jeg ser selv mit bidrag som, at jeg fik skabt forudsætningerne for, at kommunen kunne komme videre efter sagen, og blev gjort klar til at blive lagt sammen som et led i kommunalreformen," siger Lars Carpens.
I hans første byrådsperiode fra 1992 blev Farum fremhævet som en smørhulskommune med pladsgaranti i dagsinstitutionerne, job til alle og mange andre fordele. Mens Carpens var ude af byrådet i 1998-2001, udviklede det sig dog voldsomt både med byggerier og indførelse af velfærdsrejser mv.
"Mange af de ting, vi gjorde i Farum, er senere hen blev kopieret af andre kommunen og blevet indarbejdet i lovgivningen. Vi besluttede, at man som ledig skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi spredte indvandrerbørnene ud på skolerne systematisk, så der ikke blev for store belastninger. Dengang var det kontroversielt. I min første byrådsperiode gik det jo meget på, at Farum Kommune udfordrede systemerne," siger han.
"Der var ingen tvivl om, at der skete et skred i de år, hvor jeg ikke sad i byrådet. Kommunen havde ikke ledelseskapacitet til at styre de mange byggeprojekter, der var sat i søen. Da jeg overtog, var der regninger på én milliard kroner i uafsluttede byggeregnskaber," husker Lars Carpens, der endte med at være borgmester fra maj 2002 og frem til kommunesammenlægningen den 1. januar 2007.
Da sagen først begyndte at rulle, udviklede tingene sig. Hvis man husker tilbage på skandalen den gang, var mange i spil til at blive borgmester, ligesom det stod uklart, om Peter Brixtofte overhovedet ville trække sig.
"I første omgang skete der det, at Peter sygemeldte sig. Og så var han jo stadig borgmester. Jeg havde den betingelse, at hvis jeg skulle tage jobbet, så skulle han trække sig definitivt, og det endte han også med at gøre, men det skete først efter, han kom tilbage fra sin sygemelding," siger Lars Carpens.
Farum havde fart på dengang, men i dag står der også en svømmehal, et superligastadion, en arena, tennishal og badmintonhal m.m. i Farum. Men de mange byggerier kostede også, husker Lars Carpens.
"Et af dilemmaerne var, at renten efter 11. september 2001 steg voldsomt, og da mange af byggerierne var blevet meget dyrere end planlagt, så steg kommunens finansieringsudgifter helt ukontrolleret. Men overordnet må jeg også sige, at nogle af de ting, der skete dengang, også er sket i andre kommuner. Brøndby Kommune var ikke det sted, hvor de er i dag, hvis de ikke havde gjort noget lignende. Derudover satte nye EU-regler nye rammer for, hvordan det offentlige kunne agere, men mange af aftalerne i Farum var faktisk indgået, inden de regler var trådt i kraft," siger Lars Carpens.

Farum var ikke nogens ønskemakker

Som ny borgmester i Farum Kommune var Lars Capens' rolle blandt andet at gøre klar til en kommunesammenlægning. Dengang stod det samlede Danmark foran en kommunalreform, hvor 271 kommuner skulle ende med at blive til 98. Dengang var Farum ikke ligefrem en ønskemakker for andre kommuner.
"Jeg mente, at vi skulle lægges sammen med en anden kommunen. Jeg tænkte nok mest på Allerød og/eller Birkerød, men jeg mente, at det vigtigt, at Farum ikke blev efterladt i et hul. Derudover måtte Farum selvfølgelig også selv bidrage til løsning af problemerne. Det blev bl.a. med udvikling af Farum kaserne, hvor der i dag er bygget mere end 800 boliger, en dagsinstitution, en dagligvarebutik samt skabt et enestående golf- og naturområde," siger Lars Carpens.
"Det endte med at blive en spændende proces at få skabt en fælles kommuneplan for Farum og Værløse. Begge havde en strategi liggende klar om at vækste. Farum havde kasserneområdet, og i det vestlige Værløse var der også lagt jord ud til nye boliger, så det endte med, at den nye, samlede kommune skulle implementere byggeplaner både på kaserneområdet og i vest-Værløse, og oven i det kom så flyvestationen. Danmarks Naturfredningsforening rejste en fredningssag for flyvestationen, og det forhalede projektet i tre-fire år, men der kom til alt held en afklaring, inden der var sket ubodelig skade på bygningsmassen," siger han.
At det ikke endte med ham som borgmester i den nye Furesø Kommune, havde han set komme, forklarer han. Det endte med at blive daværende Værløse-borgmester Jesper Bach, der også var den første Furesø-borgmester.
"Vi havde den aftale, Jesper og jeg, at den med flest personlige stemmer skulle være borgmester, og jeg havde fornemmet, hvilken vej det gik. Jeg tror også, at det egentlig var meget hensigtsmæssigt, at det blev en fra Værløse og ikke en fra Farum, der blev borgmester. Der havde jo været voldsom modstand mod den sammenlægning," siger han.
I 2009 ville Lars Carpens gerne have været Venstres spidskandidat, men sådan gik det ikke, for den lokale partiforenings bestyrelse besluttede, at valget skulle stå mellem mange kandidater, og det ville Lars Carpens ikke deltage i.
"Bestyrelsen var jo i sin gode ret til at træffe den beslutning, men det ville jeg ikke være med til," siger han.
Det endte med, at Lars Carpens gik ud af Venstre og stillede op for sin egen liste, Fokuslisten. Og han blev også valgt ind.
Da der var valg igen i 2013 var Lars Carpens igen at finde på listen for Venstre.
Glad for harmonisering
Efter sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner fremhæver Lars Carpens især én ting, han er tilfreds med.
"Jeg er glad for, at det i 2014 lykkedes at harmonisere skatten på Værløse-niveauet," siger han. Det var det, der var aftalt, men mange forventede, at skatten ville blive et gennemsnit af de 2 gamle kommuners skattesatser. Usikkerheden var stor. I 2012 ønskede SRSF-regeringen at tilskynde kommunerne til at sænke skatten og ydede i den forbindelse et særligt tilskud.
"De opfordrede til at sænke skatten, og den greb jeg. Det lykkedes at få byrådet med på, at det skulle vi søge om at få lov til, og vi kom også igennem med det," husker Lars Carpens.
"Det betød, at begge dele af kommunen fik sænket skatterne i 2013, og det efterfølgende år skete der en harmonisering på det oprindelige Værløse skatteniveau."

Har debatten om sexisme taget overhånd?