15. august 2020
Kresten Bergsøe sammen med sin kone Janne Pamsgaard og med udsigt ud over Farumgård og barokhaven. Med den alternative stiføring, som de selv foreslår, vil de besøgende kommer her forbi. Foto: Louise Mørch Vilster
gallery icon

Se billedserie

Kresten Bergsøe sammen med sin kone Janne Pamsgaard og med udsigt ud over Farumgård og barokhaven. Med den alternative stiføring, som de selv foreslår, vil de besøgende kommer her forbi. Foto: Louise Mørch Vilster
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ejer af Farumgård: Kommunen begår magtmisbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejer af Farumgård: Kommunen begår magtmisbrug

Kresten Bergsøe mener, at det er magtmisbrug, når kommunen sender striden om den offentlige adgang til Farumgård videre til Fredningsnævnet

Furesø Avis - 18. januar 2020 kl. 10:03
Af Louise Mørch Vilster
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farumgård - Striden om offentlighedens adgang til Farumgård har nu varet i over to et halvt år, da det var i sommeren 2017, at ejer Kresten Bergsøe valgte at lukke portene til det offentlige stiforløb gennem den fredede grund.

Det skete, efter at hans havemand var blev slået med knytnæve af en motionist på mountainbike, da han havde bedt motionisten om at trække sin cykel gennem området. Men det skete også efter mange års frustration fra Kresten Bergsøes side over, at kommunen ikke kunne sikre, at borgerne holdt sig til den afmærkede sti, men at de blandt andet gik helt op til huset, kiggede ind af vinduer, sad i havemøblerne eller holdt picnic i barokhaven.

Cirka en måned efter, at Kresten Bergsøe lukkede portene, blev han politianmeldt af Furesø Kommune. Siden har sagen været forbi både byretten og landsretten, og i slutningen af 2019 endte den i Fredningsnævnet på initiativ af kommunen, og som blev stemt igennem i byrådet.

Som Furesø Avis tidligere har skrevet, så vandt Kresten Bergsøe i byretten, og Furesø Kommune ankede derefter til landsretten, men da sagen ifølge dommeren ikke hørte hjemme i en straffesag, valgte kommunen at tage den op i Fredningsnævnet i stedet.

arrow Læs også: Derfor blev straffesagen mod Farumgårds ejer droppet
Langt fra en løsning

Kresten Bergsøe tager imod på gårdspladsen sammen med to af familiens hunde, og i husets køkken giver han og hans kone Janne Pamsgaard deres version af hele forløbet, som for dem langt fra er overstået. De ser det ikke som en lettelse, at Furesø Kommune har valgt at droppe sagen mod dem i Landsretten. I stedet forudser de, at den kan trække ud i årevis i Fredningsnævnet.

"Det kommer til at tage lang tid i Fredningsnævnet. Det bliver årelangt," siger Kresten Bergsøe.

Han er mildest talt pikeret over, at Furesø Kommune vælger at køre sagen videre.

"Vi anser kommunens initiativ med at trække os i Fredningsnævnet som en ren omgørelse af domstolenes afgørelse. Vi kan ikke tolke det på anden måde. Definitionen på magtfordrejning er at forfølge det samme mål men med to forskellige lovgivninger, og det er præcis hvad kommunen gør," siger han.

Lukningen af portene til Farumgård blev kulminationen på mange års forhandlinger og dialog med først Farum og senere Furesø Kommune, fortæller han. Det hele udsprang af, at Kresten Bergsøe og resten af familien følte sig chikaneret og endda truet af borgere, som ikke holdte sig til det afmærkede stiforløb, der går langs barokhaven og ned gennem bygningerne, hvor familien bor, og videre ud mod skoven og vandet.

"Det har været vores virkelighed i stort set alle de år, vi har været her. Vi har i princippet ikke et problem med den offentlige adgang, da vi har købt ejendommen med det. Det har vi udtalt gang på gang. Men den offentlige adgang er kun stien, og det er et åbenbart problem, at nogle få procent bare ikke vil acceptere de begrænsninger, der er på den her adgang. Skal flertallet så leve med konsekvenserne af det. Ja, det bliver de nødt til, for ellers er det os, der skal leve med det," siger han.

Folk var overalt

Familien flyttede ind på Farumgård i 2003, og før det var herregården ejet af Kresten Bergsøes mormor, som døde i julen 2002.
"Da vi kommer herud, er det fuldstændig kaos, for der har ejendommen stået tom et år, og folk vader overalt i haven, ved vandet og i barokhaven," siger han.

I 2006 tager Kresten Bergsøe kontakt til Miljøministeriet for at undersøge, hvem der har myndighed til at vurdere, om de overtrædelser der sker er til væsentlig gene, og at man derfor kan tilbagekalde tilladelsen til den offentlige adgang.

I fredningskendelsen står der, at kommunen skal gribe ind over for overtrædelserne fra borgernes side, og Kresten Bergsøe erkender, at der i samarbejde med kommunen er blevet taget mange initiativer til at komme problemet til livs. Men desværre har det ikke virket efter hensigten. Det eneste, der ifølge parret, rigtig har virket, var da der blev lavet en cykelsti bagom haven, som især bliver benyttet af folk på mountainbike.

"Der er lavet masser af tiltag for at regulere den offentlige adgang som automatiske portlukninger i begge ender. Før stod det bare åbent. Og der er kommet skilte på hver 9. meter på stien, hvor der stod du må ikke løbe, have løs hund osv. Det har vi ikke været glade for, for det skæmmer stedet voldsomt, at det ligner en kommunal skiltepark, og det ændrer ikke på de fem procent, der gør det alligevel," siger han, mens Janne Pamsgaard tilføjer:

"Flere steder har folk taget deres nøgle eller en kniv og ridset skilte i stykker. Så er man virkelig imod det," siger hun, og fortæller, at de ofte er blevet overfuset af folk, når de har bedt dem om at holde deres hund i snor, holde sig til stien eller lade være med at brug den som løbesti.

"De siger, at vi skal holde vores kæft, eller at vi kan få et par på hovedet. Min mor er blevet overfuset af et ældre ægtepar. Det er ikke unge eller rockertyper, det er, hvad man må antage som anstændige mennesker. Det har gjort, at vi gik mindre og mindre ud i den side af haven, for det er ikke fedt at blive overfuset, man bliver i dårligt humør. Børnene har fået fuckfinger af voksne mennesker, der er løbet igennem," siger hun.

Overfald på gartner

Kresten Bergsøe understreger dog, at det var episoden med gartneren, der gjorde, at de valgte at tilbagekalde deres ret til at lukke for den offentlige adgang.

"En morgen ser jeg, at Carsten er helt blå i hovedet, og jeg tænker, hvad er der sket. Han beskriver overfaldet fredagen forinden. Jeg siger, du ringer til politiet og anmelder det nu. Så skriver jeg til kommunen, at der er sket det, der ikke må ske," siger han.

For familien på Farumgård er den eneste realistiske løsning på problemet at flytte stien op bag barokhaven, så de besøgende ikke kommer forbi hovedbygningerne. Ifølge fredningen må der ikke være offentlig adgang til selve barokhaven, og derfor er det nødvendigt at flytte stien op bagved. På kortet kan ses den nuværende stiføring med orange, mens den gule stiføring er den, som de på Farumgård i mange år har kæmpet for.

Til Fredningsnævnet har Furesø Kommune ud over den nuværende stiføring medsendt fire alternative forslag, hvoraf det fjerde kom med på foranledning fra Konservative, da der blev stemt om det til seneste byrådsmøde i december. Men for Kresten Bergsøe er de alternative stiforløb kun et spil for galleriet fra de socialdemokratiske byrådsmedlemmers side. De tre af de alternative forslag går nemlig gennem barokhaven.

"Formålet med hele fredningen er, at du beholder haven og bygningerne i en ubrudt helhed. Der står i teksten, at man ikke må lave sti igennem haven, og det ved de godt, og så foreslår de det alligevel. Det er for at efterlade Fredningsnævnet med en mulighed, og det er den oprindelige sti," siger han.

Foreninger er imod ny sti

Et andet stridspunkt mellem Kresten Bergsøe og kommunen er, hvorvidt han har ret til at tilbagekalde den offentlige adgang, såfremt at overtrædelserne fra borgerne er til væsentlige gene.

I 2007 fik Kresten Bergsøe at vide fra Skov-og Naturstyrelsen, at de anser retten til at tilbagekalde tilladelsen for den offentlige adgang for bortfaldet, efter at der i 1969 blev betalt en erstatning til de daværende ejere Ursula Søstrene. Men i byretten i Lyngby blev Kresten Bergsøe som tidligere nævnt frifundet for at lukke for adgangen, da det blev vurderet, at han stadig har ret til at tilbagekalde adgangen, og at forudsætningerne for dette var opfyldt.

Kresten Bergsøe mener, at især Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Furesø samt Foreningen Naturpark Mølleåens Venner har stået i vejen for en løsning med en alternativ stiføring. Han mener, at de to foreninger har haft stor politisk indflydelse på politikernes beslutninger i sagen.

"For Dansk Naturfredningsforening handler det om, at de ikke vil have, at man kan stille spørgsmålstegn ved fredninger. Fredninger skal stå til evig tid. Det synspunkt kan jeg godt forstå, for vi interesserer os meget for natur, og det er nødvendigt at man ikke kan manipulere med en fredning. Men når det drejer sig om offentlighedens adgang, så forudsætter det, at offentligheden agerer inden for de regler der er. Hvis den forudsætning skrider, så er du nødt til at lave om på en fredning," siger han.

Hvis det sker, at Kresten Bergsøe ikke får medhold i Fredningsnævnet, så er han klar til at anke, så sagen går videre i en civil retssag.

"Hvis vi mister retten til at tilbagekalde, så er vi færdige, så kan vi ikke være her. Uanset ens politiske ståsted, så er det et problem, når kommunen ikke vil rette sig efter domstolens afgørelse i konflikten med dens egne borgere. Det er magtfordrejning, og det er magtmisbrug," slutter han.

arrow Hvad står der i Kammeradvokatens notat?
22. februar 2020 kl. 10:20 Opdateret: kl. 15:48
arrow Hvorfor gik Farumgårdsagen i hårdknude?
19. februar 2020 kl. 10:33 Opdateret: kl. 16:12
arrow Nu kommer fredningssagen om Farumgård
30. januar 2020 kl. 11:12 Opdateret: kl. 11:12
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?