29. oktober 2020
Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bondo: Glad for bred budgetaftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bondo: Glad for bred budgetaftale

Klippekortsordningen på plejehjemmene forbliver ubeskåret i ny aftale

Furesø Avis - 24. september 2020 kl. 15:20
Af Jens Berg Thomsen

Som Furesø Avis kunne fortælle tidligere i dag er der skrevet en aftale under om næste års budget i Furesø Kommune. Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre er blandt andet enige om at sløjfe en foreslået besparelse på den såkaldte klippekortsordning på plejehjemmene. Derudover er der i aftalen sat penge af til en borgerrådgiver, en ny kunstgræsbane i Værløse, bedre normeringer i daginsitutioner og en bedre ældrepleje, skriver de tre partier i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Enhedslisten, SF og Alternativet kommer med eget budgetudspil

"Jeg er rigtig glad for, at det igen i år er lykkedes at indgå en bred politisk aftale hen over midten om Furesøs budget. For mig er det afgørende, at vi kan fortsætte det brede politiske samarbejde, som sikrer økonomisk ansvarlighed og en fortsat positiv udvikling af Furesø. Den indgåede budgetaftale er bundsolid. Der er styr på økonomien og plads til udvikling til gavn for børn, ældre og den grønne omstilling," siger borgmester Ole Bondo Christensen (S) i en pressemeddelelse.

" Et bredt samarbejde udvikler Furesø bedst, og så må parterne bøje sig mod hinanden. Vi skal ikke sætte den økonomiske stabilitet over styr. Vi skal sikre den gode velfærd og de rigtige løsninger på klima- og miljøområdet også på den lange bane. Jeg har med stor interesse læst alle høringssvar, og vores budgetaftale afspejler også dette," siger Tine Hessner (R) blandt andet i samme pressemeddelelse.

Skatten i ro

Også gruppeformand for Det Konservative Folkeparti Lars Carstensen udtrykker tilfredshed:

"Vi har i forligskredsen indgået en ansvarlig og samtidig visionær aftale om fremtidens budget. Det er lykkedes os at holde skatten i ro, investere i en positiv udvikling af kommunen og fortsætte den ansvarlige økonomiske kurs. Alle tre ting er helt afgørende for Det Konservative Folkeparti," siger han blandt andet.

Gælder for to år

Budgetaftalen gælder for to år, fortæller de tre.

Blandt de andre tiltag er der blandt andet målrettede lokale regnvandsløsninger, udbredelse af elbiler og fremme af cyklisme i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Aftalen rummer også en indsats med udfordringerne med overløb af kloakvand til blandt andet Farum Sø, skriver de tre partier.

"Partierne bag budgetaftalen har lyttet til de indkomne høringssvar og justeret budgettet på den baggrund. Der er således slået en streg over besparelserne i forhold til klippekortsordningen på plejehjemmene, besparelsen på Skovhuset, besparelsen i forhold til fjernundervisning i 2021 samt besparelser vedr. kortere åbningstider og særlige fridage på daginstitutionerne. Den foreslåede stigning i FFO-taksterne er samtidig reduceret," står der i pressemeddelelsen.

Der kan fortsat ske justeringer i aftalen, oplyser de tre. Budgettet andenbehandles den 30. september i økonomiudvalget.

arrow Budgetaftale på plads i Furesø - med forbehold
24. september 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 13:00
arrow DEBAT: Vi er glade for, at besparelser er fjernet
24. september 2020 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?