14. august 2020
Børnene er klar til at lave økologisk mad i køkkenet. Foto: Stine Rahbek Pedersen
Børnene er klar til at lave økologisk mad i køkkenet. Foto: Stine Rahbek Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn lærte at lave klimavenlig mad på sommerkursus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn lærte at lave klimavenlig mad på sommerkursus
Furesø Avis - 07. juli 2020 kl. 14:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bybækskolen i Farum var i weekenden fyldt med sommerferiebørn, der ville lære at lave klimavenlig, sund og økologisk mad. Det er køkkenleder Pia Rousing, der har designet det kommunale sommerferietilbud.

Børnene var først med på en grundig indkøbstur, og derefter blev der afprøvet forskellige ting i køkkenet, der er rige på omami. Den rige smagsoplevelse betød nemlig, at det var nemt for eleverne at undvære kødet.

Kød som krydderi

"Man skal ikke være hysterisk, det er fint med lidt kød, hvis det er det er vigtigt for en. Vi havde bare købt økologisk kyllingefars, det udleder nemlig fire til fem gange mindre CO2 end oksekød. Men de unge glemte simpelthen at bruge det," siger Pia Rousing.

Børnene gik i stedet gik i gang med at lave frikadeller med kinoa og forårsløg, der var krydret med chorizopølse, så sommerkursisterne oplevede kød mere som krydderi end som ingrediens. I en pokebowl blev de relativt klimatunge ris udskiftet med byg, samt tang og kålsalat.

Sommerkurset er en del af Furesø strategi om at vise, hvordan kommunen laver klimavenlig og økologisk mad for den samme økonomi, som før køkkenerne blev økologiske. Den 3. september vil alle i Furesø blive inviteret til Verdensmålsfestival på Værløse Bymidte, hvor der vil være en masse eksempler på, hvordan alle kan lave deres egen version af det sunde, klimavenlige køkken. lmv

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?