19. maj 2019
Retten i Hillerød idømte onsdag en 36-årig mand fem måneders fængsel for vold mod sin kæreste. Foto: Hans Jørgen Johansen
Retten i Hillerød idømte onsdag en 36-årig mand fem måneders fængsel for vold mod sin kæreste. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Turbulent forhold for retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turbulent forhold for retten
Frederikssund - 10. januar 2019 kl. 06:03
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En enig domsmandsret ved Retten i Hillerød idømte onsdag en 36-årig mand fem måneders fængsel for vold, idet han den 15. oktober sidste år slog sin 46-årige kæreste gentagne gange i ansigtet med knytnæve, så hun fik slået en tand ud og en anden tand løs i parrets lejlighed i Frederikssund. Ligeledes blev han fundet skyldig i at sparke hende på benene, så hun, efter eget udsagn, ikke kunne gå i to dage.

Manden var også tiltalt for at voldtage kæresten en times tid efter voldsepisoden og igen næste dag, men han blev frifundet for overgreb imod hende.

- Jeg vil ikke kalde det voldtægt, for han var min kæreste. Det er en bagatel. Politiet kaldte det voldtægt og insisterede på at få mig undersøgt, fortalte kvinden i retten.

- Jeg søger ikke at straffe ham eller hævne mig på ham. Jeg elsker ham over alt på jorden og jeg savner ham, sagde hun.

Domsmandsretten frifandt manden for voldtægt på baggrund af en sammenstilling af parrets forklaringer og kvindens manglende følelse af, at der var tale om en voldtægt, og han blev herefter løsladt. Herefter gik manden hen for at snakke med kvinden, der lagde armen om ham.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 10. januar

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede