En særdeles årvågen nabo opdagede tirsdag aften klokken 21.53, at nogen havde fjernet en rude til kælderen i nabohuset og var på vej ind gennem vinduet. Derfor kontaktede vedkommende politiet, der kørte til stedet. Det fremgår af et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Da patruljen kom til stedet, viste det sig dog, at den formodede indbrudstyv i virkeligheden var den 25-årige beboer på adressen på Møllevej i Jægerspris, der havde låst sig ude og derfor besluttede sig for at finde vej ind i varmen gennem vinduet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her