29. marts 2020
15-årige Mathilda Hyldal Jung fra Slangerup fik overrakt Årets idrætspris af formand for Folkeoplysningsudvalget Anne Sofie Uhrskov (t.v.) for blandt andet sine flotte svømmeresultater i 2019, hvor hun blandt andet blev Nordisk Mester i 100 meter brystsvømning. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

15-årige Mathilda Hyldal Jung fra Slangerup fik overrakt Årets idrætspris af formand for Folkeoplysningsudvalget Anne Sofie Uhrskov (t.v.) for blandt andet sine flotte svømmeresultater i 2019, hvor hun blandt andet blev Nordisk Mester i 100 meter brystsvømning. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort svømmetalent får Årets idrætspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort svømmetalent får Årets idrætspris
Opdateret 25. februar 2020 kl. 22:49
Frederikssund - 25. februar 2020 kl. 22:26
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om få år kan hun være på alles læber. Men lige nu er hun bare 15 år, hedder Mathilda Hyldal Jung og fik overrakt Årets idrætspris i Frederikssund Kommune tirsdag aften, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Mathilda Hyldal Jung, der konkurrencesvømmer i Slangerup Svømmeklub og svømmesamarbejdet A6, blev i 2019 Nordisk Mester i 100 meter brystsvømning og i 100 meter holdkap, ligesom hun blev sølvvinder i 200 meter brystsvømning, Danmarksmester i holdkap og fik bronze i 100 meter brystsvømning.

- At være blandt de bedste i svømning har intet med tilfældigheder eller held at gøre. Selv om de færreste af os egentlig ved, hvad der skal til, så ved vi nok til at vide, at en konkurrencesvømmer træner mere end de fleste elitesportsudøvere. I træner vildtmeget. Danmark er en svømmenation - næsten 200.000 svømmer i en klub i Danmark Derfor skal der en helt særlig indsats til for at være blandt de bedste svømmere i landet, fortalte Anne Sofie Uhrskov, formand for Folkeoplysningsudvalget og byrådsmedlem for Venstre, der overrakte prisen til Mathilda Hyldal Jung.

- Din svømmekarriere er kun ved at tage fart, og du har mange spændende og inspirerende år foran dig. Forhåbentlig med en stor del af dit svømmehjerte i Slangerup Svømmeklub med dig på din færd, lød det fra folkeoplysningsudvalgets formand, der inviterede Mathildas holdkammerater med op på scenen for at anerkende dem, der er med til at gøre det sjovt at komme til træning, trænerne for at vejlede, coache og skabe inspirerende rammer, svømmerne kan trives i, og alle lederne i klubben, der støtter og får klubben til at præstere som et stærkt fællesskab.

Med idrætsprisen fulgte et diplom, en buket blomster og 5.000 kroner.