19. juni 2021
Kjeld Steffensen, Bente Ahlefeldt, Peter Kjeldsen og Peder Skytte har dannet en musikforening, der vil afholde unikke klassiske koncerter i en 300 år gammel riddersal. Foto: Henrik Helmer Petersen
gallery icon

Se billedserie

Kjeld Steffensen, Bente Ahlefeldt, Peter Kjeldsen og Peder Skytte har dannet en musikforening, der vil afholde unikke klassiske koncerter i en 300 år gammel riddersal. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slotskoncerter i sommerfuglestøvets skær: Musikken skal ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Slotskoncerter i sommerfuglestøvets skær: Musikken skal ud
Frederikssund - 14. maj 2021 kl. 05:26
Af Henrik Helmer Petersen

Hvad gør man, hvis man råder over et tomt slot? Nydannet forening arrangerer unikke klassiske koncerter i riddersalen. Der er »sommerfuglestøv« med i prisen.

Selsø-Hornsherred Musikforening er en ny forening, dannet i februar af passionerede musikelskere med hang til strygere og fløjter og andre klassiske musikinstrumenter. Passionen kredser om Herregårdsmuseet Selsø Slot ved Skibby på Hornsherred.

Peter Kjeldsen fra Skibby er formand for bestyrelsen i den nye forening. Bente Ahlefeldt fra Odsherred er næstformand. Med i bestyrelsen for foreningen er også cellisten Kjeld Steffensen, København, og omviser på Selsø Slot, Peder Skytte, Selsø, samt Juan Saplana, Skibby, som kasserer.

Klassiske koncerter

Den nystiftede forening har en mission:

- Vi vil arrangere klassiske koncerter i den historiske Riddersal på Selsø Slot, fastslår ildsjælene.

Programmet er fastlagt for de kommende måneder, og ambitionen er høj.

Selsø Barok Ensemble

Lørdag den 29. maj klokken 19.30 spiller det nydannede Selsø Barok Ensemble på slottet. Selsø Slots Ensemble består af Karina Agerbo på blokfløjte), Kjeld Lybecker Steffensen på cello og Leif Meyer på cembalo. Musikerne vil optræde i historiske kostumer, hele herregården vil være oplyst af levende lys, og musikerne vil spille musik af navne som Platti, Cima og Corelli.

Så får den 300 år gamle riddersal gode hænder.

Trinitatis Kirke

Mandag den 31. maj klokken 19.30 gæster Trinitas Kirkes Musikensemble slottet og spiller »«Musik fra Christians d. 4's Hof«.

Trinitatis Kirkes Musikensemble er under ledelse af organist Søren Chr. Vestergaard, og koncerten vil byde på flerstemmig sang og instrumentalledsagede solosange skrevet af den gamle konges musikere.

Musikere i særklasse

Clara Cecilie Thomsen er sopran. Hun er modtager af prisen som Årets Opera Talent, Leonié Sonnings Talentpris og Anmelderringens Talentpris samt udnævnt som Operasanger of the year 2020 af CPH Culture.

Kristin Mulders er med som mezzosopran, Gerald Geerink er tenor og Torsten Nielsen baryton.

Blandt musikerne kan nævnes Joachim Beccera Thomsen på fløjte. Han er nyudnævnt solofløjtenist i Det Kongelige Kapel og solofløjtenist i Los Angeles Chamber Orchestra.

Øvrige musikere er Rasmus Kure Thomsen på bas. Merete Steffensen på violin ogg Søren Christian Vestergaard på cembalo.

Program klar

Øvrige koncerter kan man finde på selsoe.dk. Her er blandt andet også en sommerkoncert og en operaaften.

Det har været tilsvarende koncerter på Selsø Slot tidligere, så hvorfor nu en ny musikforening?

Bente Ahlefeldt sidder også i bestyrelsen for fonden, Den Plessenske Selsø Fond, der ejer Selsø Slot. Hun forklarer:

- I fundatsen for Den Plessenske Selsø Fond har vi to missioner. Vi skal sørge for, at Selsø Slot løbende bliver renoveret. Og vi skal sikre, at slottet og herregårdsmuseet er åbent for offentligheden. De to ting har vi gerne villet dele op, så fonden bag slottet hovedsageligt koncentrer sig om det første, og så lade foreninger stå for det andet. Derfor har vi dannet Selsø-Hornsherred Musikforening til at viderefører de klassiske koncerter på det gamle slot.

Fandt passionen

Peter Kjeldsen var i forvejen formand for Selsø Slots Venner, der er en støtteforening, der hjælper fonden bag slottet med praktiske ting. Nu er han også formand for den nye musikforening. Han fortæller:

- Da min hustru og jeg flyttede fra Hovedstaden til Skibby for otte år siden, var jeg på kig efter noget at beskæftige mig med som pensionist. Da jeg besøgte Selsø Slot, fandt jeg passionen. Jeg blev grebet af stemningen, og jeg elsker klassisk musik. Derfor har jeg siden brugt energi på at være med til at arrangerer koncerter på Selsø Slot.

Musikforeningen havde arrangeret den første koncert den forgangne weekend, men en af musikerne fik corona, og derfor blev koncerten flyttet.

Tidligere kunne der være 100 publikummer til koncerterne, men som coronarestriktionerne er, må der nu være knapt det halve.

Intet overskud

- På den måde får vi ikke noget overskud på de første mange koncerter. Men vi kan ikke lade være at arrangere dem. Musikken skal ud, siger Peder Skytte fra den nye musikforenings bestyrelse.

Ny tid for slottet

Selsø Slot og herregårdsmuseet er på flere måder trådt ind i en ny tid.

Den fuldtidsansatte museumsinspektør har slottet været nødt til at spare væk.

- 2021 er året, hvor vi skal drive aktiviteterne på slot og museum ved hjælp af frivillige ildsjæle i kombination med timelønnede medarbejdere. Ildsjælene arrangerer musik og andre særarrangementer. De timelønnede passer cafeen og den daglige åbning. Vi sætter vores lid til, at det kommer til at fungere sådan, siger Bente Ahlefeldt.

Nu slotsarkitekt

Fonden bag slottet har samtidig fået en ny slotsarkitekt til at langtidsplanlægge istandsættelsen af Selsø Slot. Leif Hansen Arkitekter med speciale i slotte og historiske bygninger er engageret til at udarbejde en plan over i hvilken orden og hastighed, renoveringsopgaverne på det gamle slot i Selsø skal iværksættes.

Ifølge Bente Ahlefeldt er renoveringen afhængig af fondsstøtte fra andre fonde, da fonden bag slottet ikke har økonomien til selv at igangsætte større renoveringsopgaver.

For tiden er loftet i flere af bygningens rum ved at blive nødrestaureret.

Sommerfuglestøv

Ildsjælene bag det frivillige arbejde på slottet ser det sådan:

- En stor del af Selsø Slots charme er, at slottet stort set står, som da det sidst var beboet for omkring 150 år siden. Det har stået tomt siden, og det inkluderer, at det på mange måder er et slidt slot, hvilket i høj grad giver charme. Kom der en rigmand med 200 millioner og en ide om at totalistandsætte hele bygningen, ville jeg tøve. Jeg tror, at det ville ødelægge noget af sjælen på slottet, siger Bente Ahlefeldt.

Sådan er det. Når man besøger Selsø Slot og herregårdsmuseet, kryber den gamle stemning gæsterne ind under huden.

- Nogle vil sige, at her er støvet, men sådan skal her være. Vi holder af slottet sådan, og vi kalder det »sommerfuglestøv«. Som gæst og publikum til de klassiske koncerter er sommerfuglestøvet med i prisen.

1382458
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?