20. juli 2018
- Skrab maling af Parkteatrets facade i en time og få en gratis biografbillet. Sådan lyder opfordringen fra teatrets indehaver Karen Nielsen, der her sammen med medarbejder Brian Madsen viser, hvordan det indsatsen foregår med en spartel. Foto: Maj-Britt Holm
- Skrab maling af Parkteatrets facade i en time og få en gratis biografbillet. Sådan lyder opfordringen fra teatrets indehaver Karen Nielsen, der her sammen med medarbejder Brian Madsen viser, hvordan det indsatsen foregår med en spartel. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skrab dig til en biografbillet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skrab dig til en biografbillet
Frederikssund - 12. juli 2018 kl. 19:21
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad gør man, hvis man har mange renoveringsopgaver, men knap så mange penge at udføre dem for? Ægteparret Karen og Claus Malta Nielsen, der driver Parkteatret som levende teater, kunstbiograf og café, tilbyder lige nu en gratis biografbillet til folk, som vil bruge mindst en time på at skrabe gammel rød maling af bygningens facademur. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi skal have skrabet alt det, der sidder løst af, så vi kan komme i gang med at male facaden pistaciegrøn, fortæller Karen Nielsen, der har lagt sin opfordring ud på Parkteatrets Facebook-side.

Parkteatret holder lukket i august, blandt andet fordi der skal rives en mindre væg ned og sættes en ny dør i, hvilket vil støve for meget og genere publikum til, at der kan holdes åbent. Desuden skal husets sokkel tjæremales sort og facaden grøn, og det lille område ud mod Sillebro Å skal planeres, så der kan lægges slotsgrus og gøres klar til udeservering og en ny stiforbindelse til Sillebro Ådal. Den 4. september genåbner det privatejede kulturhus med sin egen filmfestival, hvor der vises klassikere som »Mine aftener i Paradis« fra 1988, »Festen« fra 1998, Let's get lost« fra 1997, »Manhattan« fra 1979 og »Sunset Boulevard« fra 1950, ligesom man vil kunne besøge operatørrummet.

- Vi håber blandt andet, vi kan få fat i unge fra gymnasiet. Jeg vil rigtig gerne have dem til at se »Festen«. Det er en film, deres forældre har set, og det er en gennembrudsfilm for dansk film - en dogmefilm. Og så er det en god historie og lidt en klassiker, begrunder Karen Nielsen, som tilføjer, at hun i det hele taget håber, at de unge vil komme og »blande sig« i Parkteatret med deres egne arrangementer.

Parkteatrets Filmfestival slutter af med en koncert den 10. september med amerikanske Mean Mary James, der spiller på fem strenget banjo.

Hvis man vil hjælpe Parkteatret med at skrabe maling af facaden, kan man henvende sig i teatret tirsdag-fredag klokken 9.30-13 eller til Karen Nielsen på telefon 20664706.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk