24. oktober 2021
Byrådsmedlem Pelle Andersen-Harild (EL) klager nu til Det kommunale tilsyn over, at Frederikssund Kommune ikke vil offentliggøre en advokatredegørelse om forløbet af den kollapsede Vinge-aftale nu, hvor der er indgået forlig med kommunens tidligere rådgivere. Tegning: Henning Larsen Architects + Tredje Natur
Byrådsmedlem Pelle Andersen-Harild (EL) klager nu til Det kommunale tilsyn over, at Frederikssund Kommune ikke vil offentliggøre en advokatredegørelse om forløbet af den kollapsede Vinge-aftale nu, hvor der er indgået forlig med kommunens tidligere rådgivere. Tegning: Henning Larsen Architects + Tredje Natur
Foto: 162905
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skandale-projekt: Klage over hemmeligholdt notat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skandale-projekt: Klage over hemmeligholdt notat
Frederikssund - 20. februar 2018 kl. 05:23
Af Maj-Britt Holm

Borgerne har ret til at vide, hvad der gik galt i Vinge-sagen, mener Pelle Andersen-Harild (EL).

arrow Læs også: Ny chef skal få Vinge på ret køl

Han klager nu til det kommunale tilsyn over Frederikssund Kommunes manglende offentliggørelse af advokatfirmaet Nielsen Nøragers redegørelse om den kollapsede milliard-aftale. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Når man har en forvaltning, som enten har gabt over mere, end den kan, eller ikke har haft ansat det personale, der burde være, så er det nødvendigt, at det kommer til offentlighedens kendskab. Jeg synes begge dele er kritisabelt, og borgerne skal vide det, påpeger Pelle Andersen-Harild, der henviser til, at kommunen nu har afsluttet forhandlinger med sine tidligere rådgivere advokatfirmaet Horten og Per Bendix Consult om forlig, og at der derfor ikke er noget længere, som forhindrer en offentliggørelse.

Heller ikke Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at Frederikssund Kommune har grund til at holde notatet hemmeligt længere.

- Jeg lægger vægt på, at der er indgået forlig. Så længe der er forhandlinger om kommunens kompensation for tab, kan der være saglige grunde til at holde det fortroligt. Det er en sag, som har stor interesse for offentligheden - at vide, hvordan planlægningen er foregået, og at få oplysninger, som et uvildigt advokatfirma har lagt frem, siger Oluf Jørgensen, som henviser til, at kommunalpolitikere også skal kunne bruge deres ytringsfrihed, og at sagen iøvrigt har principiel interesse, der rækker ud over Frederikssund.

Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V) bekræfter, at der er indgået forlig med de to rådgivere.

- Jeg kan ikke bare flytte en sag, der har været behandlet på en lukket dagsorden over på en åben dagsorden, fordi Pelle gerne vil have det. Det skal vi være enige om først. Men vi er ikke færdige med at behandle sagen endnu, siger John Schmidt Andersen, som henviser til, at byrådet skal drøfte sagen igen på et temamøde sidst i februar, og som føler sig overbevist om, at Det kommunale tilsyn vil komme til den konklusion, at Frederikssund Kommune håndterer sagen korrekt.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag den 20. februar 2018.

arrow Der er stadig interesse for at investere i byen Vinge
30. maj 2018 kl. 05:30 Opdateret: kl. 15:10
arrow Borgmester tager anmeldse med sindsro
30. april 2018 kl. 16:18 Opdateret: kl. 16:18
arrow Ny udvikling i sag om skandalebyggeri: Borgmester politianmeldt
30. april 2018 kl. 15:08 Opdateret: kl. 15:08
1382458
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?