18. september 2021
Johan Rosenfeldt Bendixen og hans hustru Eva Rosenfeldt Bendixen i Johans elskede Jaguar XK 150S fra 1958. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Johan Rosenfeldt Bendixen og hans hustru Eva Rosenfeldt Bendixen i Johans elskede Jaguar XK 150S fra 1958. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan holdt Jaguarmand sin private fest: Champagne, croonermusik og biler i millionklassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sådan holdt Jaguarmand sin private fest: Champagne, croonermusik og biler i millionklassen
Frederikssund - 12. september 2021 kl. 17:33
Af Henrik Helmer Petersen

Det gik ikke stille af, da Jaguarmand lørdag inviterede til fest. Der blev serveret champagne ad libitum, gourmetmad, kendt sanger croonede med sit femmandsband, og 82 gæster ankom i Jaguar, Rolls Royce og Bentley.

arrow Læs også: 50 år i de hurtige bilers tjeneste

Da Johan Rosenfeldt Bendixen lørdag fejrede sin forretning Jaguar Houses 50 års jubilæum og sin egen 80 års fødselsdag, skete det med en brag af fest hen over eftermiddagen i jubilaren og fødselarens private park i Store Rørbæk udenfor Frederikssund.

200 gæster ankom, og de 82 ankom med en særlig invitation. På de 82 gæsters invitation stod der under påklædning hvilken bil, de skulle ankomme i.

På den måde ankom de 82 gæster i biler i millionklassen. I Jaguarer, Rolls Royces og Bentleys.

Bobbyer tog imod

På Store Rørbækvej tog to »bobbyer«, to mand i tøj som engelske betjente imod gæsterne. Gæster, der var eksklusivt påklædt i en Jaguar, en Rolls Royce eller en Bentley, fik lov at køre ind og parkere bilen i Johan Rosenfeldt Bendixens private park.

På øvrige gæsters indbydelse var påklædningen påskrevet »casual«. Det var gæster i mere almindelige biler. De blev vist ned til en p-plads længere nede ad vejen.

- Og de var lige så velkomne, smiler Johan Rosenfeldt Bendixen.

50 år med Jaguar

Han blev selvstændig forhandler af brugte, nyere biler af mærket Jaguar for 50 år siden, og han har resideret med både forretning og bopæl i Store Rørbæk langt de fleste af de 50 år.

Fredag fortalte Frederiksborg Amts Avis og sn.dk historien om Johan Rosenfeldt Bendixens liv fra opvæksten i roemarkerne på landet på Falster til den eventyrlige tilværelse med dyre biler gennem fem årtier.

Fest i parken

Lørdag blev de 50 år fejret - og Johan Rosenfeldt Bendixens egen 80 års fødselsdag blev også fejret. Det skete ved den private fest i bilmandens store parklignende have ved sin af sin forretning Jaguar House på Store Rørbækvej i Store Rørbæk.

Blandt de indbudte var mange af Jaguar Houses mangeårige kunder, andre gæster var bilentusiaster, som Johan Rosenfeldt Bendixen har lært at kende i klubber for ejere af de eksklusive biler af mærket Jaguar, Rolls Royce og Bentley.

- Jeg har arrangeret festen som et eksklusivt haveparty for venner og bekendte, hvoraf hovedparten elsker eksklusive biler. Det ene skal passe til det andet, og jeg kunne ikke ønsker mig en bedre fest end denne. Vi nyder og beundrer hinandens biler i de rette omgivelser. På den måde er det også en slags biltræf, siger Johan Rosenfeldt Bendixen, der kun havde ét ønske på ønskesedlen: Donationer til Læger uden grænser.

Læger uden grænser

- Mine gæster har været meget gavmilde. Det er et stort, voldsomt stort beløb, som Læger uden Grænsen kan glæde sig over, siger Johan Rosenfeldt Bendixens taknemlig.

Solen brød gennem skyerne, Johan Rosenfeldt Bendixen fik tillykker, champagnen flød, gourmetmaden fik lovprisende ord, og skuespiller og sanger Flemming Enevold croonede ud over parken; Frank Sinatra og Dean Martin-sange - ledsaget af et femmandsorkester.

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?