2. august 2021
Strategien for Co-Ro er klar: Der skal introduceres flere produkter, og man skal gøre sig gældende på flere markeder.
Strategien for Co-Ro er klar: Der skal introduceres flere produkter, og man skal gøre sig gældende på flere markeder.
Foto: hgg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regnskab: Saft- og is-gigant har været igennem et udfordrende år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regnskab: Saft- og is-gigant har været igennem et udfordrende år

I 2020 dykkede CO-RO's indtjening som følge af corona-nedlukninger i Kina og nye afgifter og momsstigninger i Mellemøsten. Virksomheden satser på nye markeder og nye produkter

Frederikssund - 25. juni 2021 kl. 10:50
Af Anne Lønstrup

Is- og læskedrikkoncernen CO-RO A/S blev ramt hårdt i 2020. Virksomheden, der blandt andet står bag Sun Lolly og Sunquick-mærkerne, har netop offentliggjort sit årsregnskab, der viser et fald i omsætningen på 22 procent sammenlignet med sidste års rekordår. Udtrykt i tal var overskuddet i 2019 160 mio. kr., mens det i 2020 faldt til minus 34 mio. kr.

"Corona-epidemien påvirkede os både sidste år, og det kommer den også til at gøre i år, men dertil kommer en 50 procents forbrugsafgift i vores største markeder i Mellemøsten, nemlig Saudi-Arabien, Oman og De Forenede Emirater," siger Søren Holm Jensen, administrerende direktør i CO-RO.

Hvad angår corona, er man i Afrika og Sydøstasien kun lige begyndt på at vaccinere befolkningerne. I Kina er der stadig skiftende nedlukninger, som påvirker salget af læskedrikke i biografer, restauranter, hoteller og forlystelsesparker. Det påvirker salget, fordi CO-ROs drikkevarer i Kina kun sælges som færdigblandet.

Men selv om coronakrisen stadig bider og f.eks. også gør det vanskeligt at få råvarer, tør Søren Holm Jensen godt spå, at CO-RO vil komme bedre ud af 2021 end af 2020.

Flere markeder

"Vi kommer ikke tilbage til samme gode resultat som for nogle år siden, men vi kommer til at klare os betydeligt bedre i år end sidste år, især takket være produktlanceringer men også i kraft af vores langsigtede strategi om at være i flere markeder," siger Søren Holm Jensen.

Han nævner Egypten, som et nyt marked CO-RO netop er på vej ind i.

"Vi starter om en måned op i Egypten med over 100 millioner mennesker. Der åbner vi en lokal produktion, som vi forventer os meget af. Sidste år fik vi succes i Irak med salg af drikkeklare produkter. Historisk har vi været meget afhængige af Mellemøsten, hvor 50 procent af omsætningen har ligget, men vi har i flere år arbejdet på at sprede os ud, f.eks. også til Tyskland, Schweiz, Italien og Kenya, for at være mindre afhængige af ét marked," siger han.

Nye produkter

Den anden del af strategien er at udstrække CO-RO varemærket til flere produkter.

Blandt dem nævner Søren Holm Jensen økologiske skub-op-is, sukkerfri drikkevarer til det sydeuropæiske marked og drikkevarer lanceret i nye udgaver.

"På positivsiden er, at vi satte rekord på Europa omsætningsmæssigt sidste år, hvor vi steg med 12 procent, og i år kommer vi til at gøre det endnu bedre," siger Søren Holm Jensen.

Han fremhæver også Malaysia, hvor coronakrisen paradoksalt nok har hjulpet salget af saftevand, fordi det er en drikkevare, som nydes hjemme.

"I Malaysia, som er vores tredje største marked, og hvor vi har 58 procents markedsandel af saftevand, slog vi rekord sidste år, og det kommer vi også til i år," slutter han.

1382458
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?