22. februar 2018
Den ene ejer, Christine Skou, der har drevet Poppeloppen med sin mand Jannik Due, fortalte glædeligt om den gode opstart i foråret 2016. Nu er smilet nok svært at finde, for butikken har måtte dreje nøglen om med øjeblikkelig varsel. Foto: Elias von Staffeldt
Den ene ejer, Christine Skou, der har drevet Poppeloppen med sin mand Jannik Due, fortalte glædeligt om den gode opstart i foråret 2016. Nu er smilet nok svært at finde, for butikken har måtte dreje nøglen om med øjeblikkelig varsel. Foto: Elias von Staffeldt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Poppeloppen lukker øjeblikkeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Poppeloppen lukker øjeblikkeligt
Opdateret 07. februar 2018 kl. 09:22
Frederikssund - 06. februar 2018 kl. 11:19
Af Tanja Straagaard Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter knap to år har indehaver-parret af loppesupermarkedet Poppeloppen i Frederikssund måtte dreje nøglen om, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det oplyste ejerne Christine Skou og Jannik Due mandag i et Facebook-slag.

Lukningen sker som følge af dårlig omsætning og for høj husleje.

- Det er med stor sorg og beklagelse, at vi her til morgen har måttet beslutte at dreje nøglen om og lukke butikken med øjeblikkelig varsel. Vi har fået afslag på yderligere huslejenedsættelse og det - kombineret med en katastrofal dårlig omsætning i januar - har fået os til at tage den svære beslutning. Vi havde virkelig håbet på, at vi kunne få enderne til at mødes, og vi er rigtig, rigtig kede af, at vi desværre må skuffe en masse kunder, skrev de til deres kunder.

Hos Poppeloppen beklager man meget, at man så pludseligt må lukke butikken, men at det ikke kunne løbe rundt mere.

- Vi er dybt kede af det, men den gik ikke længere. Vi tog beslutningen mandag morgen, for vi kunne ikke se nogen mening med at fortsætte. Omsætningen har ikke været god nok, og januar har været katastrofal dårlig, så det kunne ikke løbe rundt mere, fortæller Christine Skou med stor beklagelse.

Kassen er helt tom hos Poppeloppen, og det betyder også, at de kunder, der har solgt varer på en stand i butikken, ikke har mulighed for at få deres penge tilbage lige foreløbigt.

- Lige nu kan vi ikke betale folk, de penge, som de har tjent, og det er dødubehageligt. Vi håber at kunne betale dem på et tidspunkt, men vi kan ikke garantere noget, siger Christine Skou og uddyber, at hun ikke vil oplyse hvor meget, butikken skylder, men det er efter hendes eget udsagn »pænt mange penge«.

Christine Skou og Jannik Due oplyser, at kunder med varer i butikken kan komme og afhente disse lørdag den 10. februar og søndag den 11. februar klokken 10-15. Varer kan også afhentes efter aftale ved henvendelse på kontakt@poppeloppen.dk.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag den 7. februar.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk