30. juli 2021
Detektorfører Ole Thorsen i udstillingen på Frederikssund Museum »Færgegården«, hvor den unikke pynteknap fra vikingetiden vises sommeren over sammen med andre fund fra Vestby Mark ved Selsø Sø  i Hornsherred.  Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Detektorfører Ole Thorsen i udstillingen på Frederikssund Museum »Færgegården«, hvor den unikke pynteknap fra vikingetiden vises sommeren over sammen med andre fund fra Vestby Mark ved Selsø Sø i Hornsherred. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole fandt sjælden knap fra vikingetiden: Læs den utrolige historie her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ole fandt sjælden knap fra vikingetiden: Læs den utrolige historie her
Frederikssund - 16. juni 2021 kl. 05:44
Af Maj-Britt Holm

I de sidste 25 år har Ole Thorsen fra Ballerup trasket rundt på nypløjede marker med en detektor for at lede efter fund fra fortiden.

Den hobby har han haft en rimelig succes med gennem årene. Han har blandt andet fundet et svensk laksejl fra 1300-tallet og en hollandsk guldbrakteat fra 1417, begge ved Furesø. Alligevel gjorde han store øjne, da han i foråret 2019 opdagede en gammel knap på en mark øst for Selsø Sø i Hornsherred.

Det er her, arkæologer i 1994 udgravede og fandt spor efter vikingebebyggelsen Vestby Mark i form af nedgravede grubehuse, hvor datidens håndværkere blandt andet lavede perle- og smedearbejde. I de sidste 20 år har detektorførere ifølge Ole Thorsen fået lov at afsøge marken af ejeren, baronen på Selsø-Lindholm Gods.

- Marken er næsten søgt tom, og det gør det efterhånden svært at finde noget. Jeg så fodspor over det hele. Derfor gik jeg op langs med vejen, hvor vi normalt ikke går, fordi vi som regel kun finder øldåser og kapsler, bilister har smidt ud af vinduet, når de kører forbi, forklarer Ole Thorsen.

En forgyldt knap

Pludselig hørte han et »bip« fra metaldetektoren.

- Jeg troede først, at det var en knap, man brugte på arbejdstøj i 1800-tallet. Dem har jeg fundet før i alle mulige størrelser. Knappen havde samme facon med en runding på. Men da jeg trak den op fra jorden, kunne jeg se, at borten var anderledes. Den var fra vikingetiden. Der var en indgravering, der gjorde den meget speciel, fortæller Ole Thorsen under et besøg på Frederikssund Museum, hvor han lader sig interviewe om sit fund til TV-Lorrys sommerprogram.

Detektorføreren skyllede knappen, der viste sig at være af forgyldt bronze, og som er cirka 2,5 centimeter i diameter. Frem dukkede der et motiv af en dramatisk knap mellem en mand og et stort ulvelignende dyr, som er godt viklet ind i hinanden, mens en hånd holder fast i dyrets underkæbe. Manden øjne er af indlagt sølv.

Kampen med Fenrisulven

Fundet kaster nyt lys over myten om Tyr og Fenrisulven i den nordiske mytologi, fortæller arkæolog Palle Sørensen fra Frederikssund Museum »Færgegården«, hvor det unikke fund udstilles sommeren over, inden det sendes til danefæ-vurdering på Nationalmuseet.

Ifølge myten forsøgte de nordiske guder at lænke den dæmoniske Fenrisulv, som ifølge vølvens spådom ville rive sig løs og blive Odins banemand ved Ragnarok. Men ulven sprængte de to første lænker. Tredje gang forlangte dyret en hånd fra en af guderne i pant. Tyr stak sin hånd i munden på udyret. Da Fenris opdagede, at den ikke kunne vriste sig fri, bed den Tyrs hånd af. Fenrisulven er nu lænket indtil Ragnarok.

- Manden med en hånd inde i munden på et dyr er jo afbildning af en historie, vi mener at kende fra overleveringen i de islandske sagaer, hvor den blev skrevet ned i 1200-tallet, formentlig cirka 400 år efter. Så bliver det pludselig historie og arkæologi blandet sammen, forklarer Palle Sørensen.

Pynt eller omsmeltning

Man kender i forvejen til to andre arkæologiske fund med Fenrisulvens kamp mod Tyr, nemlig en lille figur fundet ved Gudum nær Holbæk og en svensk guldbrakteat fra jernalderen, lige før vikingetiden.

Palle Sørensen mener, at pynteknappen, hvor der har været nittet et jernsøm på, må have siddet på noget som en udsmykning. Det kan have været en vogn, hesteseletøj eller måske en træsadel.

- Det må have været en form for pragtudstyr, hvor formålet mere har været at vise sig frem end at have en praktisk betydning, siger arkæologen.

Han medgiver, at det kan være svært at se motivet, der er godt slidt, så museet har fået taget 200-250 billeder af pynteknappen i høj opløsning fra flere vinkler, og ud fra det har en computer lavet en tegning af motivet.

- Det er ikke til at sige, om knappen har været til omsmeltning på stedet, påpeger han.

Dusør for danefæfund

Pynteknappen udstilles pt. i en montré sammen med en del af de cirka 1000 genstande, der er fundet på Vestby Mark. Det gælder blandt andet et lille kristent sølvkors til en halskæde og andre smykker. Vestby var ifølge Palle Sørensen en landsby ligesom Østby og Sønderby, men blev på et tidspunkt nedlagt, selv om den måske var fra før vikingetiden.

Arkæologen ved ikke, om pynteknappen kommer tilbage til Frederikssund Museum igen, idet han kan forestille sig, at Nationalmuseet vil bruge den i sin vikingeudstilling.

Ole Thorsen ender formentlig med at få en dusør for det fine fund. Men det er noget helt andet, der driver værket.

- Man bliver lidt opstemt. Jeg synes, det er fantastisk, at når jeg engang falder væk herfra, vil mit navn blive husket, fordi der står i museumsudstillinger, at jeg har gjort nogle fund, lyder det glad fra Ole Thorsen.

1382458
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?