13. juni 2021
Projektstrækningen, som den så ud i det spæde forår 2020, hvor Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe og Rune Hylby fra Grusbanden mødtes med Oliver Pihl fra Frederikssund Kommune for at tale projektstrækningen igennem. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Projektstrækningen, som den så ud i det spæde forår 2020, hvor Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe og Rune Hylby fra Grusbanden mødtes med Oliver Pihl fra Frederikssund Kommune for at tale projektstrækningen igennem. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ørreder skal have bedre mulighed for sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ørreder skal have bedre mulighed for sex
Frederikssund - 11. juni 2021 kl. 18:59
Af Henrik Helmer Petersen

Skal ørreder gyde, og skal deres yngel vokse sig stort, skal forholdene være til det. Har du et par gummistøvler, kan du hjælpe ørrederne til at få flere børn.

Der er mange ørreder i Græse Å, der løber fra Lynge via Slangerup, igennem Græse by og ud i Roskilde Fjord.

Men der kan komme flere ørreder, hvis forholdende animerer fiskene til at lægge flere æg.

Det fastslår Rune Hylby, der kalder sig selv bandeleder i Den Sjællandske Grusbane, der er et samarbejde mellem Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund. Den Sjællandske Grusbande består af mere end 1100 frivillige lystfiskere og naturinteresserede naturplejere.

Ved speedwaybanen

Den kommende søndag den 20. juni vil Den Sjællandske Grusbande sammen med Havelse Å Vandplejegruppe gøre en kilometer lang strækning af Græse Å ved speedwaybanen i Slangerup mere inspirerende for de gydelystne ørreder.

Rune Hylby efterlyser i den forbindelse frivillige hjælpere, der har lyst til at være med til at lægge sten og gydegrus ud på strækningen i åen søndag.

Succes i Slangerup by

Han nævner i samme sammenhæng, hvordan det gav pote, da Den Sjællandske Grusbande og Havelse Å Vandplejegruppe lagde sten og grus ud og etablerede gydebanker til ørrederne i Græse Å centralt i Slangerup by.

Resultatet fik i den grad de lokale indbyggere i Slangerup op af stolene, og der blev gået aftentur langs åen som aldrig før, da havørrederne stod på gydebanken midti byen på Hauge Møllevej. Masser af store flotte havørreder på to til fire kilo blev iagttaget i færd med at gyde på den nyetablerede gydebanke.

Nyt projekt

- Men en svale gør som nævnt ingen sommer. Det er derfor, at vi nu går i gang med det næste store projekt på den næsten en km lange projektstrækning ved speedway-banen. Her vil vi etablere to store gydebanker á ti meters længde.

- Det kræver, at der udlægges 20 tons gydegrus og i omegnen af 50-60 tons skjulesten og sten til sikring af brinken, forklarer Rune Hylby.

Tror på resultat

Han er overbevist om, at udlægningen af gydegrus og sten til skjul og brinksikring vil forbedre forholdene yderligere for ørrederne i Græse Å.

Vil man være med til at etablere de to gydebanker, skal man møde op den 20. juni klokken 10 på Hørup Skovvej 7 i Slangerup.

Man skal have gummistøvler, skridtstøvler eller et par vandtætte boots på fødderne, og man må meget gerne medbringe en rive og en skovl.

Tilmelding

Rune Hylby beder om en tilmelding på telefon 25 36 42 80 eller mail runehylby@gmail.com, hvis man vil være med.

1382458
Hvor langt tror du Danmark når ved EM