23. februar 2020
Sådan ser den nuværende sti mellem St. Rørbæk og Vinge ud i aftenskumringen. Foto: Frederikssund Kommune.
Sådan ser den nuværende sti mellem St. Rørbæk og Vinge ud i aftenskumringen. Foto: Frederikssund Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt stiforløb til Vinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt stiforløb til Vinge
Frederikssund - 17. januar 2020 kl. 14:10
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Frederikssund Kommune arbejdes der nu på at etablere et alternativt stiforløb mellem St. Rørbæk/Snostrup og Vinge, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

I dag kan borgere i St. Rørbæk og Snostrup cykle og gå til Vinge og supercykelstien ad en asfalteret og oplyst sti. Den foreslåede placering af det kommende Fællesmagasin i Vinge vil imidlertid betyde, at stiforbindelsen fra St. Rørbæk og nordpå - til det øvrige stinet i kommunen - vil blive afbrudt.

Det er selvfølgelig et problem, og derfor har politikerne i Teknisk Udvalg bedt forvaltningen om at udarbejde et nyt stiforløb, så St. Rørbæk og Snostrup også fremover vil have en stiforbindelse til supercykelstien, Vinge og det øvrige stinet.

Administrationen skal nu udarbejde forslag til den præcise placering af en ny sti, som kan blive politisk behandlet på udvalgets næste møde. Det er ønsket, at stien bliver så hurtigt klar, så det ikke kommer til at give nævneværdig gene for borgerne. Når det planmæssige forhold er i orden, vil selve etableringen kunne ske inden for en måned. Det forventes derfor at stien kan stå klar i første halvdel af 2020, lyder det endvidere.